I den forgangne weekend slog filmfotografen Peter Suschitzky et smut forbi Filmskolen i København. Suschitzky afholdte et seminar, der fokuserede på hans mangeårige samarbejde med instruktøren David Cronenberg og Suschitzkys arbejde på film som Tim Burtons “Mars Attacks!” og “Star Wars Episode V: Imperiet slår igen”.

Efter Suschitskys foredrag fik vi selv talt med manden, der står bag nogle af filmhistoriens mest genkendelige billeder – fra de talende skrivemaskiner i Cronenbergs “Nøgen frokost” til Darth Vaders afsløring til sidst i “Imperiet slår igen”. Desuden gennemgår vi nogle af de kommende arrangementer på Filmskolens Efteruddannelse.

Derudover anmelder vi også ugens nye premierefilm: Paul W.S. Andersons eventyrlige “De tre musketerer”, den danske komedie “Klassefesten” og den franske farce “Kvinderne på sjette sal”.

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!

Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 elwood 12 år siden

Kanon udsendelse, og fedt interview, vender lige tilbage til det...

Først og fremmest, når PWAS nævnes, og hans film der er nævnværdige, blir sagt, så blir Event Horizon ikke nævnt, jeg mener selv det er hans ja bedste film, den er faktisk en ganske hæderlig Sci Fi film.

Interviewet:
Fedt interview, og meget spændende og høre hans synspunkter på de forskellige ting, især Dogme delen, og her Mr. Insider må jeg lige spørge, måtte du kæmpe for ikke og gå ham på "struben" da han begyndte og snakke om hans foragt for håndholdt kamerar ? jeg tænker med hensyn til Paul Greengrass og Bourne Supremacy 8-)

Der jo om nogen anden film markedsførte det håndholdte Action Cam.

Kom bare lige til og tænke på det da jeg så interviewet, nå ja og prizeless billede af Viggo Mortensen under optagelserne til History of Violence, han virker helt out of karakter på det.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#2 SpielbergFreak 12 år siden

fedt interview, manden er for cool. Men linser er noget man spiser, det hedder optik eller objektiv.
Gravatar

#3 Lehrmann 12 år siden

Nogen vil nok mene, at Suschitzkys syn på dogme-bølgen er en smule tradionalistisk eller ligefrem reaktionær, men til gengæld virker han som en meget ærbødig person med stor realitetssans trods nogle store meritter
Gravatar

#4 BN 12 år siden

elwood (1) skrev:
nå ja og prizeless billede af Viggo Mortensen under optagelserne til History of Violence, han virker helt out of karakter på det.


Kan du angive minut og sekund for hvilket billede det er du tænker på? Jeg synes kun, jeg så et enkelt et slagsen, og her så han bare almindeligt alvorlig ud.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#5 BN 12 år siden

Et virkelig interessant interview. Sådan, Filmz TV! :-)

Jeg opdagede iøvrigt lige gennem imdb.com, at Suschitzky også har fotograferet den fantasisk flotte Beethoven-film 'Immortal Beloved' (m. Gary Oldman), som er en af min absolutte yndlingsfilm.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#6 elwood 12 år siden

Det er blot det billede hvor han står ude til højre i billedet, det blir vist flere gange, og ja hans ansigtsudtryk ser bare lidt sjov ud synes jeg, den måde han kigger og den grimasse han laver.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 The Insider 12 år siden

#1, hehe, han berettede allerede sit synspunkt om håndholdt kamera under selve seminaret, og jeg begyndte da også at krumme tæer ;-) En anden deltager kom mig i forkøbet under en af de mange Q&A's og spurgte, hvad han (Suschitzky) mente om Bourne-filmene. "Jeg har ikke kunnet se dem", svarede han. Puha! :-) Men selvom jeg er rivende uenig med ham, synes jeg (netop som Lehrmann også skriver i #3), at han er enormt ærbødig - og også ydmyg og velformuleret. Derfor følte jeg mig ikke fristet til at sakse hans kætterske kommentater ;-)

#2, tak for rosen! :-) Jeg var faktisk selv i tvivl, men mit retskrivningsordbog godtager også "linse" som synonym for objektiv - og sådan én vil det stensikkert gøre ondt at spise!

#5, yes, og den blev der også vist klip fra til seminaret, før den kort blev gennemgået. Vanvittigt flot film, og skal absolut have den genset snart.
War. War never changes.
Gravatar

#8 brunbjerg 12 år siden

Flot interview og velforberedt interviewer!
Gravatar

#9 dfms 12 år siden

Ha, der fik Lars Tågehorn Vom der Trigger kniven, og alle hans dogme-svende må have røde øre.
Gravatar

#10 lordsasa1 12 år siden

Fedt interview :)

Skriv ny kommentar: