Da den lesbiske komiker Cameron Esposito satte den prisvindende “Carol” på under en flyvning med Delta Airlines, så var det til stor overraskelse ikke den film, hun havde set i biografen. Alle scener med lesbiske kys og kærtegn var nemlig klippet væk.

Se også: Mr Sulus bøssekys blev klippet ud af “Star Trek Beyond”

Og så bliver “Carol” altså en ganske anden film, da den netop handler om to forelskede kvinder, der stemples af samfundet som syge på grund af deres seksualitet. Ironisk nok er den seksualitet nu blevet klippet væk hos Delta Airlines. Det fik Cameron Esposito til tasterne:

”Så ‘Carol’ på et fly, og de redigerede den, så hovedkaraktererne ikke engang kyssede. Booooooo,” skriver Esposito på Twitter.

Der er imidlertid ikke flyselskabet, der selv har klippet i “Carol”. Det er filmselskabet bag, der har stillet den redigerede version til rådighed:

”Der var to version af denne film, som selskabet stillede til rådighed. En, der er redigeret, og en, der ikke er redigeret. Den redigerede version fjerner to eksplicitte scener, der ikke overholder vores guidelines. Den redigerede version fjernede også alle kys,” udtaler Liz Savadelis fra Delta Airlines til MovieWeb.

Dermed er det altså filmselskabet bag “Carol”, der selv har valgt at undergrave sit eget budskab ved at stille to versioner til rådighed for flyselskaberne.

American Airlines og United Airlines viser begge biograf-versionen af “Carol”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: