20th Century Fox har udsendt et intenst klip fra sci-fi-thrilleren “In Time”, hvilket Filmz eksklusivt kan fremvise som de første i Danmark.

Se også: Trailer til “In Time” med Justin Timberlake.

“In Time” foregår i en fremtid, hvor tid er den ultimative valuta. Når man fylder 25 år, stopper kroppen med at ældes, men der er en bagside – derfra lever man kun 1 år, medmindre man kan købe sig til mere tid. Da en mand fra den fattige side af byen bliver anklaget for mord, er han tvunget til at stikke af med et gidsel. De to lever fra minut til minut, og deres kærlighed bliver et vigtigt redskab i deres kamp mod systemet.

Udover Justin Timberlake i hovedrollen består rollelisten bl.a. af Olivia Wilde, Cillian Murphy, Amanda Seyfried, Johnny Galecki og Matt Bomer.

“In Time”, der er instrueret og skrevet af Andrew Niccol (“Gattaca”), har premiere 1. december.

Se klippet nedenfor.

Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 skittlez 12 år siden

Ser frem til denne. Godt, ungt cast, og så er Niccol altid en instruktør/forfatter at holde øje med. Hans egne Gattaca, S1m0ne og Lord of War er fede film, og så har han jo skrevet Truman Show. Der er altid et twist af sci-fi bundet i noget reelt. Plottet lyder som Gattaca møder Logans Run, og kunne godt gå hen og give Timberlake den mere krævende rolle som han mangler for at bevise sig selv som skuespiller.
http://www.facebook.com/DampMusik

Skriv ny kommentar: