David O. Russells Oscar-vindende drama, “Silver Linings Playbook”, har endnu ikke haft biografpremiere i Danmark, men instruktøren har allerede taget hul på optagelserne til sin kommende thriller, der skydes i Boston, og det første set-billede af Christian Bale i hovedrollen er nu dukket op.

Se billedet ovre hos Vulture.com.

Filmen, der endnu ikke har fået nogen officielt titel, er baseret på den sande historie om en række operationer, som FBI foretog i 1970’erne, og historien fokuserer på en FBI-agent, der slår sig sammen med en svindler for at fange gangstere fra Atlantic City og korrupte politikere fra Washington D.C.

Bale har rollen som svindleren Melvin Weinberg, mens Bradley Cooper spiller FBI-agenten. Ud over Cooper og Bale består den stjernespækkede rolleliste også af Jeremy Renner, Jennifer Lawrence, Amy Adams samt komikeren Louis C.K.

Bag manuskriptet står Eric Singer, der tidligere har arbejdet på “The International”, og som p.t. også skriver drejebogen til den kommende computerspilfilmatisering “Splinter Cell”. Filmen er sat til at ramme de amerikanske biografer til jul i år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 the_paki_don 11 år siden

Bale er episk. Solen står op kun for at skinne på ham.

Gravatar

#2 Ispep 11 år siden

Epic cast. Ser frem til denne.
Gravatar

#3 elwood 11 år siden

Efter Silver Linings Playbook kommer rollerne bare i strid strøm til Bradley Cooper, han gør det nu også ganske godt i den film, så fedt og se at han "kan" mere end de typiske action, og komedie film.

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 Highland Park 11 år siden

Jeg synes ikke, at han ser tyk ud på billedet, bare velnæret (for en gangs skyld).

Cooper får permanent, og Bale får hentehår. Mon Cage finder sig i det?
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#5 Åkepool 11 år siden

Undskyld, men hvis han er tyk, så vil jeg sgu ikke høre hvad folk kalder mig :(

Bradley Cooper og Jennifer Lawrence igen igen. De skal da nok nå at blive trætte af hinanden.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#6 Highland Park 11 år siden

#5: Du ved jo, hvordan det er: hvis de er over 50, er de aldrende, har de et BMI-tal svarende til normalvægt, er de tykke, og hvis de er religiøse, er de skøre (og så SKAL man pege fingre ad dem). Det er indiskutabelt!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 Batsy 11 år siden

Enhver film med Christian bale skal ses!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#8 Åkepool 10 år siden

Highland Park (6) skrev:
har de et BMI-tal svarende til normalvægt, er de tykke


Ja det må da være det, for han ser da fuldstændig almindelig ud rent vægtmæssigt.
So, at last we meet for the first time for the last time.

Skriv ny kommentar: