FirstShowing kan fremvise de første seks officielle promo-billeder fra filmudgaven af “Max Payne”, der bygger over det populære computerspil. I filmudgaven bliver den hårde strømer Payne portrætteret af Mark Wahlberg.

Filmen følger narkostrømeren Max Payne, hvis familie er blevet brutalt myrdet som et led i en sammensværgelse. I sin jagt på hævn fører hans efterforskning ham på en mareridtslignende rejse ind i en mørk underverden. Som mystikken breder sig, bliver Max nødsaget til at tage kampen op mod fjender, der ikke er af denne verden, og stå overfor et utænkeligt bedrag.

På rollelisten til filmen finder man desuden Chris O’Donnell, Beau Bridges, Ludacris, Mila Kunis, Donal Logue og Amaury Nolasco.

Teaser-traileren er desuden nu officielt gået online og kan ses gennem filmens opdaterede hjemmeside MaxPayneTheMovie.com. Denne teaser har en smule anderledes slutning i forhold til den for nyligt lækkede version.

“Max Payne” er instrueret af John Moore (“The Omen”, “Behind Enemy Lines”), og den ihærdige og sammenbidte strømer åbner ild i biograferne til oktober.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 David Munch 15 år siden

Okay, det ser pænt lamt ud med den ild ud af løbene - De kunne i det mindste flugte med løbet? :P
Gravatar

#2 frankdrebin 15 år siden

I sin jagt på hævn fører hans efterforskning ham på en mareridtslignende rejse ind i en mørk underverden. Som mystikken breder sig, bliver Max nødsaget til at tage kampen op mod fjender, der ikke er af denne verden, og stå overfor et utænkeligt bedrag.


Det er da slet ikke som i spillet!!
Gravatar

#3 filmz-Raven_ 15 år siden

Nice, visuelt ser det ud til de holder stilen og jeg synes der var flere scener jeg direkte kunne kende fra spillet.

Klasse spil!!
Gravatar

#4 sizanx 15 år siden

#2 tror der menes drømmeafsnittene fra spillene.
Gravatar

#5 frankdrebin 15 år siden

Hvis jeg tolker det rigtigt, så skal han fysisk ind i en mørk underverden og kæmpe mod fjender der ikke er af denne verden..

Men jeg håber da også bare det er drømmesekvenserne der hentydes til!
Gravatar

#6 filmz-Luxen 15 år siden

Offtopic : Jeg har mutant cronicles om 2 timer :P
Hey Baby, wanna kill all humans?
Gravatar

#7 Lethal Injection 15 år siden

Hvad værre er at den er PG-13!!! Det er virkelig latterligt for så vidt jeg husker er spillene meget dystre og voldige!

"Hitman", anyone?
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#8 filmz-m_d 15 år siden

der kommer jo nok højst sandsynligt en unrated udgave på dvd.. ligesom med hitman ;).. men jeg tror nu at filmen bliver god håber det da.. :)
Gravatar

#9 filmz-Kadann 15 år siden

#6 -

Din mor må være stolt.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#10 Crash 15 år siden

Ser fed nok ud :)

Skriv ny kommentar: