I nat skete det mange fans af superheltefilm har ventet længe på. Chris Evans og Robert Downey Jr. afslørede på ‘Jimmy Kimmel Live’-showet på amerikansk fjernsyn den første trailer til “Captain America: Civil War”. Og det lader til, vi har et brag i vente!

Se også: Skurk ændrer udseende til “Captain America: Civil War”

I “Civil War” forsøger Tony Stark at indføre registrering af superhelte – de såkaldte the accords. En idé, som Steve Rogers/Captain America er modstander af. Dette bliver skillelinjen, som alle andre Avengers deler sig efter.

Filmen bliver fyldt med stjerner fra Marvel-universet. Foruden Chris Evans og Robert Downey Jr. som henholdvis Captain America og Iron Man medvirker også Black Widow, Ant-Man, Scarlet Witch, Spider-Man, Hawkeye og The Winter Soldier, der spilles af henholdvis Scarlett Johansson, Paul Rudd, Elizabeth Olsen, Tom Holland, Jeremy Renner og Sebastian Stan.

“Captain America: Civil War” får dansk premiere d. 28. april i 2016.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 SublimeKen 8 år siden

Har det som om der mangler et eller andet, men kan ikke sætte min finger på hvad! Tror mine forventninger til looket og stemningen var lidt anderledes, men er fortrøstningsfuld, da det er Russo brøderene der står bag og jeg ligesom Driver synes Winter Soldier er den bedste Marvel film til dato.

Skriv ny kommentar: