Det er ikke sikkert, at burgergiganten McDonald’s vil lovin’ it. For traileren til “The Founder” giver et brutalt portræt af grundlæggeren af den amerikanske fastfood-franchise.

Se også: ”Batman”-skuespiller i spil som “Spider-Man”-skurk

Det er Michael Keaton, der spiller McD-bossen Ray Kroc, som tiltvang sig magten fra brødrene Mac og Dick McDonald tilbage i 1950’ernes USA.

Det lover godt for filmen, da Keaton de seneste par år har været garant for succes. Sidste års “Birdman” og dette års “Spotlight” havde begge Keaton i centrale roller. Begge film vandt som bekendt en Oscar for årets bedste film.

Historien om, hvordan McDonald’s blev en af verdens største franchises, instrueres af John Lee Hancock (“The Blind Side”) med manuskript fra Robert D. Siegel (“The Wrestler”).

“The Founder” får premiere til august.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: