Warner Bros har udsendt den første trailer til eventyrfilmen “Seventh Son”, der har Ben Barnes og Jeff Bridges i hovedrollerne.

Se traileren her.

“Seventh Son”, der foregår i det 18. århundrede, følger den unge Tom Ward (Ben Barnes), der er den syvende søn af en syvende søn. Dette giver ham nogle overnaturlige kræfter, så da Toms skæbne er at blive heksejæger, kommer han i lære hos heksejægeren John Gregory (Jeff Bridges), som træner ham i at bekæmpe onde ånder og hekse.

Udover Bridges og Barnes prydes rollelisten af Julianne Moore, der spiller den ondskabsfulde heks Mother Malkin. Derudover medvirker bl.a. Olivia Williams, Djimon Hounsou, Kit Harington, Antje Traue og Alicia Vikander.

“Seventh Son”, der er baseret på det første bind i Joseph Delaneys fantasybogserie, er instrueret af Sergey Bodrov (“Mongol”) og skrevet af Max Borenstein (“Godzilla”), i samarbejde med Charles Leavitt (“Blood Diamond”).

Heksejagten starter i de danske biografer den 24. oktober 2013.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Aggeri 10 år siden

Jeff Bridges og Julianne Moore i en Wrath of the Titans like movie? Nej tak :D
Gravatar

#2 a2g 10 år siden

What jo da?! Jeff Bridges er altid cool, og tror bare jeg kommer til at se ham spille en bad ass Gandalf type, og overaskende nok virker han til at kunne klare den rolle, også selvom resten af filmen ligner noget man har set før, bare dårligere
Gravatar

#3 pow9199 10 år siden

For hver CGI-baseret 'eventyr' film der bliver spyttet ud fra samlebåndet, savner man Goonierne, den gamle Indy, Willow, Ladyhawke og hvad de ellers hed mere og mere...

Jeg tror sgu bare jeg starter et spil mere i Monkey Island
Gravatar

#4 dark_prince 10 år siden

Jeg har fulgt med i forløbet af denne films tilblivelse og jeg havde da bange anelser, men da den første trailer udkom, igår var det vist, så blev jeg helt enig med mig selv om at dette sammensurium af fantasi og action brag af et makværk bliver noget forbandet lort!!!!

Jeg er fan af bøgerne og venter stadig på de næste bøger i rækken, klappede af fryd i mine hænder da jeg hørte at man havde taget bogen "Heksejægerens lærling" eller på engelsk "The Spooks Apprentice" til sig for at filmatisere den. Og det blev kun bedre da jeg hørte at Jeff Bridges skulle spille heksejægeren der kunne have været bedre valg, men alligevel Jeff aka "The Dude" kan sagtens klare opgaven tænkte jeg.

Men så begyndte afvigerne at komme Julianne Moore som Moder Malkin, Ben Barnes som Tom Ward? Jeg begyndte at tvivle lidt på projektet, men trøstede mig selv med at måske ændringerne kun var for det bedste.

Men så kom traileren og jeg har bandet og svovlet lige siden. Sikke en omgang lort at lukke ud. Hele historien er glemt og det handler kun om action og brag. Endnu engang har hollywood bevist at det kun handler om at få folk i biffen og fuck det om man kan få en god historie med karakterudvikling og en rød tråd som måske åbner op for et univers af muligheder og originale situationer istedet for det samme gamle lort igen og igen!!!!!

Det bliver endnu en omgang med bøger der dør på lærredet fordi de ikke kan magte at få en fantastisk historie ommøbleret ordentlig til det store lærred. Det bliver nok samme skæbne som "Eragon" eller det "gyldne kompas" for at komme med et par stykker....

Skuffet gang på gang er jeg... Håber Hollywood snart får sig nogle nytænkere og vil filmen og dens historie istedet for de skide meningsmålinger og penge som de alligevel skovler ind i spandevis!!!!!

JA lang blev min kommentar, men det måtte komme på et tidspunkt. Skriv jeres meninger...
Gravatar

#5 Jack Slater 10 år siden

Jeg læste engang (godt nok i en gratis avis) at Jeff Bridges var en af de mest kritiske skuespillere i Hollywood, og at han takkede nej til rigtigt mange roller for at få de "rigtige".

Synes måske ikke umiddelbart at R.I.P.D og Seventh Son passer ind i den udmeldelse, men hvad ved jeg?

Gravatar

#6 Slettet Bruger [176376703] 10 år siden

Jack Slater (5) skrev:
Synes måske ikke umiddelbart at R.I.P.D og Seventh Son passer ind i den udmeldelse, men hvad ved jeg?


Det kan jo sagtens være, at rollerne er rigtige for ham, forstået på den måde, at han har det sjovt med dem. Han er jo ved at være en ældre herre, så det er begrænset hvor længe, han kan blive ved med at lave action og måske er det bare at have det sjovt, så længe det varer. :)
Gravatar

#7 henrique406 10 år siden

Ser ganske underholdende ud, den skal nok blive seværdig trods alt :)
Gravatar

#8 B.Pedersen 10 år siden

Umiddelbart ser den god ud.
Gravatar

#9 KasperBS 10 år siden

Kunne godt have fundet på og tage ind og se den hvis den var udkommet for 5 år siden. Men min erfaring afholder mig fra at gå ind og se disse elendige samlebåndsproduktioner idag som f.eks.: Wrath of The Titans, Snowwhite and The Huntsmen, Witch Hunters. Ved at jeg bliver skuffet, selv om traileren kan virke tillokkende. Et godt tip er også at se hvilke folk der står bag.

Skriv ny kommentar: