The Weinstein Company har udsendt den første trailer til gangsterfilmen “Lawless”, der har Tom Hardy, Shia LaBeouf og Guy Pearce i hovedrollerne.

Se traileren her.

I “Lawless” mødes gangster- og westerngenren i den sande historie om de tre Bondurant-brødre, der under spiritusforbuddet i 1920’ernes Virginia, USA, kørte en illegal spritring med hård hånd og uden nåde. Der skulle tjenes penge – koste hvad det vil.

Udover LaBeouf, Hardy og Pearce består rollelisten bl.a. også af Gary Oldman, Jessica Chastain og Mia Wasikowska.

Med filmen genforenes instruktør John Hillcoat med musiker og manuskriptforfatter Nick Cave, der også skrev Hillcoats “The Proposition” og “The Road”. Cave har desuden leveret soundtracket til filmen.

“Lawless” spreder sprut og kugler, når den har sin premiere på dette års Cannes filmfestival næste måned i Frankrig, mens vi i Danmark må vente til 6. september.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Babo84 11 år siden

Absolut cool...
Gravatar

#2 Leo DiCaprio 11 år siden

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det der.
Gravatar

#3 Frederik Uhrbrand 11 år siden

fuuuuuck yeeeeeeeeeeer!!!!!!!!! Bliver sindssygt fedt!

Btw. Nick Cave skrev ikke manuskriptet til The Road
Gravatar

#4 Kruse 11 år siden

Hmmm, den fangede mig ikke helt den trailer. Det ser dog ud til at der er noget fedt indhold i filmen, så jeg håber på at det bare var denne trailer der ikke sagde mig det store.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 Lazymann 11 år siden

Hader Le Bøf

Er dog blevet stor fan af Tom Hardy og Gary oldman er altid cool. det kunne være den skulle ses biografen.

Ud over det så ligner det noget ala moonshinners på discovery :)
Gravatar

#6 Zombi 11 år siden

Tom Hardy, Guy Pearce og Gary Oldman. Selvom traileren ikke helt fangede mig, så får den altså en chance alligevel på grund af rollebesætningen og instruktøren.

Jeg er ikke en af dem der ligefrem hader Shia Labouf, synes faktisk han er okay i de rette roller. Han er ikke i samme kaliber som de helt store skuespillere (De Niro, Pacino, Bale, Day-Lewis etc.) der han hans præstationer lige manglet lidt ekstra dybde, men nu har han jo mest også været med i thrillere/action i roller der heller ikke krævet det store på det punkt. Så lige umiddelbart virker han som et lidt spøjst valg, men jeg er da frisk på at give ham en chance.
Gravatar

#7 TheEnd 11 år siden

Jeg er solgt! Men kunne godt undvære labeauf
A bottle! Don't bother.
Gravatar

#8 Geekalot 11 år siden

Lazymann (5) skrev:
Hader Le Bøf

Er dog blevet stor fan af Tom Hardy og Gary oldman er altid cool. det kunne være den skulle ses biografen.

rettet igen :)
Gravatar

#9 Richard Burton 11 år siden

Godt cast, flotte billeder og elendig lydsammensætning. Hvorfor skal der absolut flyve en Airbus 800 forbi mine ører, hver gang én skal flytte en legemsdel? Er man begyndt at gennembryde lydmuren ved 23 km/t eller fødes folk hørehæmmede nu om dage?
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#10 Blacksanta 11 år siden

Fantastisk cast. Oldman, Hardy og Pearce er uden tvivl blandt mine favoritter... Bøfdrengen må dog godt fise tilbage til Disney-serier og robotfjollerier, ham kan jeg virkeligt ikke holde ud.. Lad os håbe han overrasker :)

Skriv ny kommentar: