En udvidet trailer til Walt Disney Pictures’ kommende familiekomedie “Bedtime Stories” med Adam Sandler er blevet udsendt online. Den forlængede trailer kan ses ved at klikke på nyhedsoverskriften.

I filmen spiller Sandler en umoden mand, hvis liv pludselig undergår en forvandling, da dele af hans fantasifulde godnathistorier, som han fortæller sin nevø og niece, bliver virkelighed, når børnene deltager i skabelsen af historierne.

Keri Russell, Courteney Cox, Guy Pearce, Russell Brand, Teresa Palmer, Lucy Lawless og Jonathan Pryce medvirker også i filmen, der er skrevet af Matt Lopez og Tim Herlihy og er instrueret af Adam Shankman (“Hairspray”).

“Bedtime Stories” slipper fantasien løs i de amerikanske biografer 25. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: