Vis SpoilerEpisoderne viser at Wiesler selv blot er et redskab i nogle mægtige herrers overordnede skema. Wiesler får langsomt øjnene op for, hvor ødelæggende systemet er for det enkelte individs udvikling og liv. Lavinen begynder at rulle den dag han er i teatret og ser digteren Georg Dreymans stykke sammen med "vennen" Grubitz, hvor Grubitz, der ikke lægger skjul på, at han er kommet gennem studierne ved Wieslers hjælp, tager æren for at kaste mistanke på Dreyman overfor den magtfulde Minister Bruno Hempf. Efterfølgende overværer Wiesler Dreymans kæreste Christa-Maria stige ud af Bruno Hempfs ministerbil gentagne gange, og medvirker til at afsløre Hempfs udnyttelse af Christa-Maria overfor Dreyman, samt Dreyman og Christa-Marias samtaler om hendes udnyttelse og pillemisbrug. Han lytter med når Dreyman får nyheden om hans gamle ven og teaterinstruktør Joskas selvmord - et selvmord begået i afmagt over at være frataget sin arbejdsret af staten. Ligeledes kan man ikke være i tvivl om at Wiesler er enormt ensom, hvilket kommer tydeligt frem i scenen med luderen, hvor han spørger om hun ikke kan blive lidt længere. Ikke for at få mere sex, men med ønsket om selskab. Luderen afviser ham pænt, da hun har mange andre aftaler i samme bygning som Wiesler bor. Som hun siger; er der mange andre statsansatte i bygningen, som har brug for hendes "hjælp". Troen på systemet falder derfor stille og roligt sammen, da han ser sine overordnedes egoisme og grådighed samt hans egen usikre position som en meget lille brik i et kæmpe puslespil. Gennem Dreyman får han en slags pseudoven, hvis liv han bliver nysgerrig efter at følge med i. Det er således ikke bare fordi han sidder på loftet og får sig en lytter på nogle interessante mennesker, men en langsom udvikling der sættes igang af forskellige årsager. En af de væsentligeste årsager, er da han overværer den blændende skuespillerindede Christa-Maria blive knust af Bruno Hempf, da hun tager konsekvensen af ikke længere at ville være hans sexslave. Wiesler har været forblændet af sin egen magtposition og styrke og har glemt at tænke selv. Han var blændende som forhørsleder, og hvem kan ikke blive forført af at være fremragende til sit erhverv? Folk kan forandre sig, som temaet i filmen jo er. Wiesler forandrer sig, og forandringen virker naturlig og på ingen måde forceret.