Det er altid svært for en sequel at komme efter en næsten okay oprindelseshistorie. Hvad skal det nu handle om? Jeg grinede ikke, da Gustavsson isfiske-fangede en støvle. Heller ikke en harmonika. Eller da hunden havde spist hans madpakke. Det er så langt, som fantasien rækker hos “Peddersen og Findus”, der bestemt ikke er blandt de bedste nogensinde.

Læs hele anmeldelsen her

Skriv ny kommentar: