“Seraphim Falls” er et befriende og tiltrængt eksempel på de westerns, der efterhånden er for få af. Og så er filmen tilmed en velfungerende anerkendelse af for længst afdøde tyske F. W. Murnaus unikke ekspressionistiske stil i den epokegørende “Sunrise”, som efterhånden har mere end firs år på bagen. Herudover tilbyder filmen ikke nyt til genren, men er ikke desto mindre et triumferende opgør mellem to mænd, hvor hævn er det bærende motiv i menneskets møde med Guds vilde natur.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-gofferoffer 16 år siden

Lige lidt flueknepperi: Gennem hele anmeldelsen omtales filmen som Seripham Falls. Derudover en ganske udmærket anmeldelse, jeg er helt enig i.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#2 chandler75 16 år siden

Tak, det skulle være blevet rettet nu.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 Petrescu 16 år siden

hmmm.... Jeg er splittet.
Jeg kan ikke udstå Brosnan som skuespiller mens Neeson hører til mine absolutte yndlingsskuespillere.
Gravatar

#4 BN 16 år siden

#3:

Jeg kan ikke udstå Brosnan som skuespiller


Jeg for min del vil ikke ligefrem sige, at jeg ikke kan udstå ham, men jeg har nu aldrig set noget særligt talent ved den mand, og da slet ikke, da han spillede James Bond. Hans 4 Bond-film er de eneste i serien jeg ikke har lyst til at eje.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#5 Spanner 16 år siden

Han var nu ganske glimrende i The Matador. Ud over det har han været en klovn til at vælge roller, ellers er han blevet typecasted
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#6 BN 16 år siden

#5:

Jo, han har da haft sine bedre øjeblikke, såsom i "The Matador" (hvor han var et herligt ynkeligt og ubehøvlet alkohol/nerve-vrag) og i første halvdel af "Laws of Attraction" (hvor hans komiske timing var ret god). Men nogen helt gennemført rolle eller film har jeg aldrig set ham i. Men de to førnævnte film var da seværdige, og jeg følte mig rimeligt underholdt, mens de stod på. Jeg føler dog ikke trang til et senere gensyn med nogen af dem.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#7 BN 15 år siden

Seraphim Falls

Hvad kan man sige om denne film? Jo, den starter lovende, idet den straks kaster publikum ind midt i en menneskejagt midt ude i ødemarken. Der bliver ikke talt ret meget de første mange minutter, og at vi får ikke noget at vide om mændenes baggrund eller årsagen til at Liam Neeson jagter Pierce Brosnan. Denne uvished er sammen med en række spændende scener med til at skabe forventning og får plottet til at virke interessant.

Pierce Brosnan er rigtig god i rollen, næsten ligeså god som han var i den uretfærdigt oversete 'Butterfly On A Wheel'. Charmetrolds-attituden er og det ironiske glimt i øjet er lagt på hylden til fordel for en gennemført seriøs præstation som en alvorsfuld, jaget mand. Jeg har også kun positivt at sige om Liam Neeson i rollen som ustoppelig, barsk og uforsonlig menneskejæger.

Men da det hele var overstået, følte jeg mig i en vis forstand lidt snydt, for dels er filmens klimaks ikke særlig dramatisk, dels opdager man bagefter at manglen på en forklaring og den fortættede stemning egentlig bare fik én til at glemme, at man har har set det hele før i andre westerns. Min første forventning om noget særligt blev ganske enkelt ikke indfriet. Og selvom filmens slutning giver god mening og ikke forfalder til de værste klichéer, så virker den dog noget letkøbt, fordi der gives så lidt forklaring på de to mænds handlinger. Her kunne filmens bagmænd have lært noget af '3:10 til Yuma'.

3/6 herfra
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: