Hosoda vil mange ting, men rammer i hvert fald to af dem rent. Den centrale udviklingshistorie om en dreng og hans lærer er et skolebogseksempel på karakterdrevet animation, når det er bedst. Iblandet tilpas med syre, læreren er en ræbende bjørn og drengens indre er en levende sort skygge, der aldrig kammer over i distancerende mystik. Vi sammenligner ikke, men… Jo vi gør, det sniger sig jo ind alligevel. “Udyret og hans lærling” er mindst lige så god som Studio Ghibli.
