Af: Mikkel Abel | Udgivet: 2015-03-30

Du kender med garanti ordene ”I have a dream…” Det er ord fra en af verdens mest legendariske taler. Manden bag er selvfølgelig Martin Luther King Jr. der holdt talen i Washington i 1963 med et brændende ønske om at opnå borgerrettigheder for sorte mennesker.

Historien er fuld af fantastiske taler, ligesom filmmediet er det. I anledningen af premieren på den biografaktuelle “Selma” om Martin Luther King Jr., så får du her et bud på de fem bedste taler på film:

5. “Et spørgsmål om ære

Tom Cruise vil bare have sandheden, men ”You can’t handle the truth!” svarer Jack Nicholson hidsigt tilbage i rollen, som oberst Nathan R. Jessup. Herfra indledes en tale fra en mand, som har oplevet krigens rædsler. Jessup ved, at det er grusomt at føre krig, men skyr ingen midler for at beskytte sine landsmænd. For ham er ord som loyalitet, ære og koder ikke noget at spøge med og i krig helliger målet altid midlet.



4. “Network

”I’m as mad as hell and I’m not going to take this anymore!” råber Peter Finch ud til de amerikanske stuer i rollen som den maniske nyhedsvært Howard Beale. Han har fået nok af det hele, og han er vred. Meget vred endda. Træt af mediernes evige fortællinger om alt det, der er galt i samfundet, og hvordan civilisationen efterhånden lever i frygt. Han opfordrer ikke til protester, han opfordrer ikke til kamp, og han forventer ikke nogen skal løse problemerne. Han vil bare have folk til at stikke hovedet ud af vinduet og råbe, at de er fandens vrede og ikke vil finde sig i det mere. Først derefter, kan de løse problemerne.



3. “Any Given Sunday

De fleste sportsfilm er garanti for en inspirerende motivationstale. De ord, som spillerne har brug for at høre, inden de går ud på banen og giver alt. Få gør det dog med så stor slagkraft, som Al Pacinos træner Tony D’Amato gør det i “Any Given Sunday”. ”Inch by inch, play by play – till we’re finished,” siger D’Amato. Enten taber de, eller så vinder de, men det er de små skridt, der kommer til at afgøre det. Hurtigt har D’Amato draget paralleller mellem livet og fodboldspillet, om hvordan det er de små detaljer, der afgør det hele. Sjældent har man været mere motiveret til at hoppe ud på banen og kæmpe for that inch.



2. “Braveheart

Du har måske ikke engang set filmen, men du kan sandsynligvis nikke genkendende til citatet ”They may take our lives, but they will never take our freedom!”. Ligesom på sportsbanen så er det svært at føre et slag på slagmærken uden den rette motivation. Med blå krigsmaling i ansigtet og skotsk accent får Mel Gibson i rollen som krigeren William Wallace gejsten op i sine medmennesker. Bliv, og kæmp med æren i behold, eller flygt, og fortryd det til den dag, du dør. Én ting er sikkert for Wallace – de vil aldrig kunne frarøve ham hans ”Freeeeeeeeeeedom!”



1. “Diktatoren

Charlie Chaplins tale i slutningen af “Diktatoren” fra 1940 står i dag, som den måske mest tidløse og legendariske tale nogensinde på film. ”I don’t want to rule or conquer anyone,” siger den jødiske barber klædt ud som Adenoid Hynkel (læs: Adolf Hitler). Charlie Chaplins budskab er så simpelt, som det overhovedet kan blive. Ikke mere krig, ikke mere had og ikke mere diktatur. Kærlighed til hinanden og frihed skal være målet, som kun kan opnås ved hjælp af hinanden. Chaplin håber og tror på, at der er en lysere fremtid i vente, en fremtid, der tilhører alle – ”Then in the name of democracy, let us use that power. Let us all unite. Let us fight for a new world, a decent world!” råber han. Ikke et øje er tørt.


Gravatar

#11 moulder666 9 år siden

Pistolprinsen (10) skrev:
Talen i 'Festen' er stadig den bedste for mig...

Og. hvis TV-serier må komme med, så er jeg stadig imponeret over Tyrion Lannister i 'Game of Thrones':

"I did not do it. I didn't kill Joffrey, but I wish that I had. Watching your vicious bastard die gave me more relief than a thousand lying whores. I wish I was the monster you think I am. I wish I had enough poison for the whole pack of you. I would gladly give my life to watch you all swallow it."


Ooooh ja. "I am guilty of being a dwarf...." - elsker den passage!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#12 Den fede 9 år siden

#7

Absolut gode øjeblikke der, men når nu der står "tale", tænker jeg, ordene skal rettes mod mere end én person som minimum (man holder jo en tale for nogle). Ellers er det jo egentlig bare en monolog, og så er det lige pludselig en noget bredere sluse (og kategori), der er åbnet.


Pistolprinsen (10) skrev:
Talen i 'Festen' er stadig den bedste for mig


SELVFØLGELIG! Hvorfor tænkte, jeg ikke på den. Og så er selve talen jo hele filmens point of no return.

moulder666 (9) skrev:
Og i stil med denne - mere eller mindre hver eneste tale, som Jordan Belfort (Leo) holder til sit firma i Wolf of Wall Street. Der var nogle sublime momenter imellem!


Oh yes, der får den sgu ikke for lidt! Jordan Belfort er jo egentlig en satirisk version af Gordon Gekko.
Gravatar

#13 Hive 9 år siden

Star Trek fever (5) skrev:
Bill Pullman i Independence day :-p


Jeg kom her udelukkende for at nævne den. Best speech ever!
Gravatar

#14 Krankenkarl 9 år siden

Synes lidt Mel Gibsons tale i "We Were Soldiers" mangler.
Gravatar

#15 sluppermand 9 år siden

Blade Runner - "Tears in the rain"
Gravatar

#16 dslacker 9 år siden

ID:4 talen er er noget af det mest latterlige US-patriotiske vrøvl, der nogensinde er filmet - Jeg grinede højt da jeg så den i Imperial, hvorefter folk tyssede... de tog det sågu alvorligt... ! plzzzz
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440

Skriv ny kommentar: