De danske anmeldere hverken elsker eller hader Luc Bessons filmatisering af tegneserie-klassikeren “Linda og Valentin”. Alle giver middelmådigt 3 eller 4 stjerner – på nær én: Jakob Stegelmann.

Se også: Verdens dyreste indiefilm flopper: Ingen gider at se “Linda og Valentin”

“Linda og Valentin”-tegneserierne var nyskabende tilbage i 1970’erne, hvor de gav inspiration til blandt andet George Lucas’ “Star Wars”-film, men er i film-sammenhæng lidt af en efternøler:

”Har masser af gammelt og lånt fra alt det andet fantasy i rummet,” skriver Morten Vejlgaard Just fra Filmz, der lander på tre stjerner.

Politikens Kim Skotte giver fire stjerner, men er heller ikke overbevist, dog fremhæver han de flotte effekter i en film, der har kostet 180 millioner dollars at producere:

”En fest for øjet… Men jeg må indrømme, jeg er mere charmeret end overbevist af Bessons tilgang.”

Troldspejlets Jakob Stegelmann er dog ikke i tvivl. Han er decideret vild med Luc Bessons filmatisering:

”‘Valerian’ er en på én gang opdateret og trofast ‘Linda og Valentin’-film… Fra min plads i biografen blev lærredet en portal til Linda og Valentins verden – med lige dele alvor, satire, ironi og eventyrlig opfindsomhed. Tak, hr. Besson!”

Valerian and the City of a Thousand Planets” har dansk premiere i dag.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

Finder det sjovt, at den der er blevet lånt fra nu bliver beskyldt for at være den den der låner
Gravatar

#2 vclarke 6 år siden

Jakob Stegelmann vægter også højere i min bog end alle andre anmeldere tilsammen
Gravatar

#3 Pistolprinsen 6 år siden

Ufattelig, at Morten fra Filmz - Filmz, der skal forestille, at være den store film vidensbase i Danmark - ikke ved, hvem, der har lånt, hvor!

Fuck, hvor er det blevet populært, blandt anmeldere, med manglende selvværd, at vise, at man er "speciel" ved at hade alt et som vi film nørder elsker!
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#4 Aiz 6 år siden

Synes den var fed. Jeg var super underholdt :)
Gravatar

#5 Gorman 6 år siden

Har lige set filmen. Helt klart seværdig - er fyldt med passioneret inspiration fra tegneserien. Folk der ikke har kendskab til serien, vil måske finde den lidt langtrukken, da den bruger god tid til at beskrive miljøet. Burde der komme en 2'er? Nej egentlig ikke efter min mening. Denne filmatisering er dejlig at se - billederne er fantastiske, særligt i 3D - men den er efter min mening nok i sig selv og giver ikke behov for flere efterfølgende film. De vil nok blive lidt tamme - og der ser så heller ikke ud til at der bliver økonomisk fundament herfor :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#6 Korben Dallas 6 år siden

Jeg er lige kommet hjem efter at have set filmen i en såkaldt "supreme-biograf". Hold da helt kæft hvor blev vi blæst ud af salen. Fantastisk oplevelse.

Store filmkunstnere og auteurs...... Luc Besson er stadig stjernen på min filmhimmel!

Der er passager i Linda & Valentin som jeg kan undvære, men adskillige gange undervejs rammer Luc Besson klokkerent, og så bliver det ren filmmagi.

Man kan sige, at der nødvendigvis ikke er behov for en 2'er eller 3'er. Vi kan imidlertid ikke undvære Besson's krøllede filmhjerne.
Gravatar

#7 Arnoman 6 år siden

Jeg ser mange der giver den 4 ud af 5/6.
Soundvenue, Moovy, Cinemazone, Jyllandsposten og flere.

4 ud af 6 er da en fin karakter for et actionfyldt sci-fi eventyr med masser af kulør på.

Filmz anmeldelsen virker lidt research-mangelfuld. Jeg er med på at man skal kunne tage ind og se filmen uden at ha' læst tegneserien (som ellers er mere end fremragende), men man kan da næsten ikke anklage den for genbrug, når det er omvendt med inspirationen.
Skulle de så ha' lavet Valerian om, fordi at Star Wars har været stærkt inspireret af figurer fra tegneserien der laves film ud fra?

Jeg vidste godt denne film ikke vil blive verdens bedste film. Luc Besson har en tendens til at være lidt af et rodehoved (synes jeg), men jeg blev mere end udmærket underholdt og er meget enig i karakteren 4 ud af 6, som da bestemt en god karakter. Mesterværk? nej da. God film? Ja for dælen.

Behøver der er at komme flere film? Nah. Ligesom med d.5. element, så fungerer den fint alene.
Gravatar

#8 Geekalot 6 år siden

#4-7 Det mærkes som i er vokset op med Valentin og Linda som mig:) #7 lidt mere for dig, så tror jeg man ville lytte til dig :) Du god til at forklare, men lidt uerfaren"virker" det til :) "syntes jeg" Men du har en god måde at fortælde din oplevelse på :)
Gravatar

#9 Mardin 6 år siden

At Filmz kalder det "genbrug fra rummet" er jo direkte forkert og lugter meget af at anmelderen enten ikke ved hvad han taler om, eller også forsøger han at lave en provokerende click-bait overskrift (som vi ser oftere og oftere på Filmz efterhånden).
Muligt filmen ikke er verdens bedste. Men Filmz giver ligesom mange uvidende amerikanske anmeldere udtryk for at Valerian er genbrug og "set før" når virkeligheden er at Star Wars, Guardians of the Galaxy, Blade Runner og mange mange andre har lånt med begge arme fra Valerian et Laureline.
Gravatar

#10 Arnoman 6 år siden

Geekalot (8) skrev:
#4-7 Det mærkes som i er vokset op med Valentin og Linda som mig:) #7 lidt mere for dig, så tror jeg man ville lytte til dig :) Du god til at forklare, men lidt uerfaren"virker" det til :) "syntes jeg" Men du har en god måde at fortælde din oplevelse på :)


:) Jeg er hverken blogger, anmelder eller des lige, så ja jeg er nok lidt uerfaren ud i musikjournalist. Kritik modtaget og husket.

Skriv ny kommentar: