Ridley Scott gjorde det med “Alien: Covenant”. Han lod sønnen, Luke Scott, instruere en række små forfilm til faderens franchise-fortsættelse. Nu sker det samme med “Blade Runner 2049”.

Se også: ”Blade Runner 2049″ bruger “Rogue One”-teknologi til cameo-rolle

Denne gang er Scott dog kun producent, imens Denis Villeneuve instruerer. Men igen er det Luke Scott, der instruerer den første ud af i alt tre kortfilm, som skal klarlægge handlingen i tidsrummet imellem den første “Blade Runner”, der foregik i 2019, og den kommende sequel, som udspiller sig 30 år senere.

Den første kortfilm har Jared Letos “2049”-karakter i centrum. Året er 2036, hvor et forbud imod replikanter ophæves. Nu får vi at se, hvordan det gik til.

“Blade Runner 2049” får dansk premiere d. 5. oktober.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 stav 6 år siden

Ja tak, der steg mine forhåbninger lige med et par hundrede procent.

Trailers har visuelt set gode ud men ikke tændt det store håb i mig vedr. det øvrige indhold, men det her var en rigtig god appetitvækker.

Skriv ny kommentar: