Han er officielt blevet anerkendt som manuskriptforfatter på “Justice League”. Men hvor meget har Joss Whedon i virkeligheden ændret på Zack Snyders film? Omkring en tredjedel, forlyder det nu.

Se også: DC Films anerkender ikke Joss Whedon som instruktør på “Justice League”

Det er Forbes-journalisten Mark Hughes, der erfarer, at Whedon selv har skrevet over 20 nye sider, imens en del også er blevet klippet ud.

En god tommelfingerregel i den sammenhæng er, at én side i et manuskript svarer til et minuts film. Så det er ganske omfattende tilføjelser:

”Det, jeg har hørt, er, at han sådan cirka har tilføjet 24 siders ekstra materiale og omskrivninger. Oven i det er der ting, som er blevet fjernet, og scener, der er blevet fjernet, og karakterer, som er blevet klippet ud af filmen,” siger Mark Hughes til Superhero News.

Filmz har tidligere beskrevet, hvordan Joss Whedon har stået i spidsen for ekstraordinært omfangsrige nye optagelser til “Justice League”, hvilket altså angiveligt resulterer i en ganske anderledes film end Snyders oprindelige:

”Så når du ser på den samlede involvering af hans arbejde og hans indflydelse på manuskriptet, ja, så er det fair at sige, at det nok cirka er en tredjedel af manuskriptet i det hele.”

“Justice League” får premiere d. 16. november.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: