Det er kun et gæt. Men måske er det et sandsynligt et af slagsen, som “Star Wars”-forfatter Tomas Pueyo nu kommer med i forhold til handlingen i den kommende “Star Wars: The Last Jedi”. Rey mister en kropsdel.

Se også: ”Star Wars”-fans starter underskrifts-indsamling imod J.J. Abrams

Tomas Pueyo har skrevet bogen “The Star Wars Rings: The Hidden Structure Behind the Story”, hvor han argumenterer for, at “Star Wars”-trilogierne gentager sig selv i cirkler med en central ring-karakter; først Luke, så Anakin og nu Rey.

Derfra har Pueyo analyseret sig frem til handlingen i den kommende “Episode VIII” ved at se nærmere på “Episode V” og “Episode II”. Konklusionen er, at det kommer til at gå hårdt ud over Rey:

”Afskæring af kropsdele sker konstant i alle ‘Star Wars’-film, men i den anden film i hver trilogi afskæres kropsdele fra ring-karakterer,” siger Pueyo til Daily Mail.

Og man må give Pueyo, at “Star Wars”-historien tæller til fordel for hans teori:

”For eksempel så mister Anakin sin underarm til Count Dooku i slutningen af ‘Episode II’, og i slutningen af ‘Episode V’ mister Luke sin hånd til Darth Vader. Det er et mønster nu, så det er sandsynligt, at Rey mister en kropsdel i slutningen af ‘The Last Jedi’.”

“Star Wars: The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 6 år siden

Er to gange et mønster???
To gange ud af 7-8 film?!?

Narj, næppe...
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 Mads47 6 år siden

Self er det et mønster, hovedpersonen mister altid sin hånd i anden film i trilogien. Så det ligger lidt til højrebenet at det ville ske.
Gravatar

#3 nwinther 6 år siden

Er det hendes patter?
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#4 Pistolprinsen 6 år siden

nwinther (3) skrev:
Er det hendes patter?
Kun den højre :-)
Lidt trold er man vel altid :-)

Skriv ny kommentar: