Dreng/pige. Rødt lyssværd/blåt lyssværd. Ond/god. Mørket/Lyset. Det kommer helt sikkert til at handle en del om Kylo Ren og Rey i den kommende “Star Wars: The Last Jedi” – ny synopsis giver flere hints til sammenhængen.

Se også: ”The Last Jedi”-instruktør: Rey og Kylo Ren er to halvdele af lys og mørke

Det er ComicBook, der har fået fingrene i en japansk synopsis til “The Last Jedi”, der er kommet ud efter den seneste trailer, hvor en tilsyneladende forsoning imellem Rey og Kylo ser ud til at finde sted:

”Lyset? Mørket? Rey og Kylo, to personer, der bevæger sig imellem disse to ting; En ny, chokerende udvikling venter dem i ‘Star Wars: The Last Jedi’. Verden var chokeret over at se Kylo Ren række sin hånd ud til Rey. Er det Lyset eller Mørket, der venter Rey og Kylo? Sammen bliver de flyttet og udfordret af Kraften. Selv om Rey i ‘The Force Awakens’ fik vækket Kraften, så føler hun sig alligevel fortabt og usikker; bliver hun taget af Mørket… Selv om Kylo dræbte sin fader, Han Solo, vil den lille rest af Lys, der findes i hans hjerte, så være i stand til at modstå Mørket?”

Selv efter den nye synopsis er det stadig uklart, hvad “The Last Jedi” præcis kommer til at handle om – og hvordan Rey og Kylo Ren vil udvikle sig i “Episode VIII”. Skifter de side?

Star Wars: The Last Jedi” får premiere d. 13. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: