Det er ikke meget, vi har fået af vide om Shane Blacks kommende “The Predator”. Men nu er der plot-detaljer. Skuespilleren Thomas Jane afslører, at den kommer til at handle om en flok krigsveteraner, der tager kampen op mod de dræbende predators.

Se også: Cinematic Universe-teori: 22 film bindes sammen af “Commando”

Det er i et interview med Shadow Nation, Thomas Jane fortæller om plottet til den kommende “The Predator”:

”Vi spiller krigsveteraner, der alle har PTSD. Vi er i gruppeterapi, og der er en, der går amok. Vi bliver allesammen arresteret og bliver smidt på en bus for at komme på hospitalet,” fortæller Jane.

Det er på bussen, at den egentlige handling går i gang, da en fremmed fyr bliver smidt på bussen sammen med dem. Han har set Predators-rumskibet og er derfor dødsdømt.

Heldigvis er alle på bussen skøre, og de tror på, at rumvæsenerne virkelig er derude, fortæller Jane:

”De vil overtage bussen, kører den ned i en grøft og skyde os alle bare for at komme af med den her ene fyr. Men selvfølgelig overtager vi bussen og har det sådan: ‘fuck det man, lad os dræbe de her fucking predators selv’.”

Den står altså igen på krig i “Predator”-universet – dog ikke i Val Verdes jungle, men denne gang fra en bus i forstædernes asfaltjungle.

“The Predator” får premiere d. 3. august.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Kaversmed 6 år siden

Det lyder godt nok...mærkeligt?
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 Gorman 6 år siden

Ja lidt lamt. Det må være udførslen der afgør om det lykkes, men er kun fortrøstningsfuld fordi det er Shane Black ved roret.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 Johnny42 6 år siden

Håber godt nok det hændelsesforløb, der beskrives ovenover kun udgør de første 5 minutter af filmen, så vi ikke kommer til at spilde halvdelen af filmen med at tøffe rundt i en bus.

Jeg foretrækker junglen, men hvis gjort rigtigt så kan det godt blive vellykket hvis menneskene jages gennem smalle gyder og tomme bygninger, men det er så også det jeg forventer af en Predator film, at man i hovedparten af filmen ser, hvordan menneskene bliver nakket en efter en og at der til sidst kun er en eller to overlevende tilbage, som på en eller anden måde besejrer væsnet.

Skriv ny kommentar: