Det kan godt være, det er Steppenwolf, som Batman og de andre banker i “Justice League”. Men i Kina kunne man også tro, at det er Marvels helte, der skal have DC-slag. I hvert fald hvis man ser denne drabelige plakat, der hænger i flere kinesiske biografer.

Se også: Marvel-chef: Der findes ikke nogen rivalisering imellem os og DC Films

Den makabre plakat viser blandt andre Aquaman med Deadpool hængende på sit spyd, Batman med Thors afhuggede hoved og The Flash, som træder på Captain America.

Plakaten er ifølge Movieweb blevet brugt til at promovere “Justice League” i Kinas største biografkæde, Wanda Cinema.

Desuden kunne den ses på hjemmesiden iQiyi, der officielt promoverer “Justice League” i Kina for Warner Bros.

iQiyi har nu udskiftet plakaten med en officiel DC-plakat uden døde Marvel-helte. Men som det kan ses i videoen nedenfor, så kan den endnu ses ude i de kinesiske biografer.

Hvordan den fanskabte plakat er havnet på hjemmesiden eller i biograferne, vides endnu ikke. Men det tyder på, at rivaliseringen langt fra er død mellem fans af DC og Marvel.

Den aggressive plakat-promovering er endnu ikke blevet kommenteret af DC Films, Marvel-selskaberne eller Wanda Cinema.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Se det er en film jeg ville se :-).

De har måske ingen regler mod vildførende markedsføring i Kina?
Gravatar

#2 kblood 6 år siden

Det er lidt sjovt :)
Gravatar

#3 HighFlyer15 6 år siden

Hahaha hvis filmen så bare havde været god. Den er udmærket men ikke en Marvel killer XD

Skriv ny kommentar: