En ny strejke lurer i Hollywood. Den amerikanske fagforening Screen Actors Guild (SAG), der repræsenterer omkring 120.000 skuespillere, står stadig uden overenskomst efter flere forhandlingsnedbrud med Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP). Derfor forsøger formanden Alan Rosenberg nu at få de fornødne stemmer til at få etableret en strejke, hvilket kræver, at 75 procent af medlemmerne stemmer for.

Det har dog skabt splid både internt såvel som eksternt. AMPTP mener ikke, at SAG forstår alvoren af den globale økonomiske krise og har tidligere kommenteret, at en strejke kun vil forværre økonomien for SAG’s medlemmer. Ligeledes har en hel række Hollywood-stjerner, deriblandt George Clooney, Matt Damon og Tom Hanks, nu også meldt ud i et brev til SAG, at strejken bør afværges, og at SAG i stedet bør slå sig sammen med andre Hollywood-fagforeninger.

I alt 130 stjerner har skrevet under på brevet til SAG, deriblandt også Alan Alda, Jason Alexander, Alec Baldwin, Steve Carell, Billy Crystal, Cameron Diaz, Sally Field, Morgan Freeman, Jeremy Irons, Helen Hunt, Diane Lane, Helen Mirren, Kevin Spacey og Charlize Theron.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 erikjust 15 år siden

Hvis der kommer endnu en strejke så kommer der endnu en.

Jeg ville personlig støtte en om ikke andet så af den grund at Hollywood efterhånden er blevet lidt for selvsikker og ikke tøver med og smide det ene møjbelorted produkt på gaden efter det andet.

Så de har sku brug for en ordtenlig Afklapsning eller 2 om den kommer i form af et par strejker, ja så fred være med det.
Gravatar

#2 MouseMickey 15 år siden

Ligeledes har en hel række Hollywood-stjerner, deriblandt George Clooney, Matt Damon og Tom Hanks, nu også meldt ud i et brev til SAG, at strejken bør afværges


Jeg tror nu heller ikke at disse skuespillere har brug for en lønforhøjelse :)
Nikko was easy. Now it's your turn. One night you'll close your eyes, and when they open I'll be there. It'll be time to die
Gravatar

#3 Nexiz 15 år siden

#2

Nøjagtigt hvad jeg tænkte. De kan sgu let sige at de tjener penge nok...
Gravatar

#4 moulder666 15 år siden

Matt Damon!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#5 filmz-Kadann 15 år siden

#2/3 -

Men de har da en meget god pointe i at fagforeningerne bør slå sig sammen - jo flere medlemmer, jo stærkere står de.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: