Den formodede gerningsmand til gårsdagens massakre i Aurora i Colorado, James E. Holmes, identificerede angiveligt sig selv som “Jokeren”, efter han blev anholdt.

Holmes var helt klædt i sort, taktisk kamp-gear og havde farvet sit hår rødt, da han skød ind i publikum, der var samlet for at se premieren på “The Dark Knight Rises”.

12 personer blev dræbt i forbindelse med massakren og 58 såret. Mindst 30 personer er stadig indlagt, heraf 11 i kritisk tilstand.

Ifølge politiet skød Holmes løs med en AR-15-riffel, en 12-gauge shotgun og mindst én .40-kaliber pistol. Holmes havde lovligt købt våbene inden for de seneste to måneder i forretninger i Denver. Derudover havde han købt 6000 stk. ammunition samt det taktiske kamp-gear online.

Politiet har endnu ikke kunne få adgang til Holmes’ lejlighed, der angiveligt er mineret med sprængstoffer og fælder. Man vil nu forsøge at sende en robot ind i lejligheden, og de omkringliggende bygninger er blevet evakueret.

Instruktøren Christopher Nolan betegner drabene som en meningsløs tragedie og udtaler endvidere, at han på vegne af skuespillerne og andre, der har arbejdet på filmen, udtrykker dyb sorg over tragedien, der påvirker alle i Aurora.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (72)
Gravatar

#1 The narrator 11 år siden

Sikke noget vrøvl. Ifølge øjenvidnerne havde han gasmaske på, og gik ind i biografen efter filmen var begyndt, så folk kan umuligt have hørt ham sige noget.
Gravatar

#2 Jursdotme 11 år siden

#0 skrev:
James E. Holmes, identificerede angiveligt sig selv som "Jokeren", efter han blev anholdt.
Gravatar

#3 Silver666 11 år siden

Dødstraf tak!
Gravatar

#4 misuma 11 år siden

Silver666 (3) skrev:
Dødstraf tak!


Hvorfor lade ham slippe så billigt?
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#5 Therien 11 år siden

The narrator (1) skrev:
Sikke noget vrøvl. Ifølge øjenvidnerne havde han gasmaske på, og gik ind i biografen efter filmen var begyndt, så folk kan umuligt have hørt ham sige noget.


Fordi han sagde det til politiet.. Efter han blev anholdt...

Han er tydeligvis en Batman noob, Jokeren har grønt hår..
Gravatar

#6 Ericmase 11 år siden

Det der er bare sindssygt oven i hovedet!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#7 zinck 11 år siden

Therien (5) skrev:
Han er tydeligvis en Batman noob, Jokeren har grønt hår..

Tænkte det samme. Han må være farveblind ;D
Gravatar

#8 Kyllingebenet 11 år siden

Han er ikke Jokeren, men bare en joke.. lad ham dø i helvede!
Gravatar

#9 Nakzul 11 år siden

"Ifølge politiet skød Holmes løs med en AR-15-riffel, en 12-gauge shotgun and mindst én .40-kaliber pistol"

Jeg er nysgerrig.. Har man glemt at oversætte and til og? Eller skød han rent faktisk med en shotgun and?
Gravatar

#10 skodfugl 11 år siden

Sørgerligt.

Men burde filmz ikke holde sig fra tabloid nyheder?

Skriv ny kommentar: