Cannes eller Cannes ikke. I år kan Cannes ikke. Navnene i årets Guldpalmefelt blev offentliggjort forleden. De er lige så overraskende og banebrydende som en gågade i provinsen. Dermed ikke sagt, at filmene ikke er gode – det aner vi intet om. Endnu. Men for Frankrig da, hvor er navne som David Cronenberg, brødrene Dardenne, Mike Leigh og Jean-Luc Godard bare so sidste årtusinde.
Den unge canadier Xavier Dolan er ene instruktør om at varsle noget friskt og nyt i hovedkonkurrencen. Men det er ikke engang, fordi det behøver at være nyt, bare ikke bedaget fortid som man må sige, Jean-Luc Godard er. Den Godard, der i 1968 politisk indigneret lukkede festivalen, ville have jagtet sit meget ældre jeg langt væk fra Guldpalme-jagten i år.
Man savner først og fremmest amerikanerne. Hvor er David Fincher, Kathryn Bigelow, P. T. Anderson, Kelly Reichardt, Jason Reitman og Benh Zeitlin? De instruktører, der både kan tale til det smalle kvalihjerte samtidig med, de ikke skræmmer hovedstrømmen.
Og så må der da findes friskere, mere dynamiske navne, der fortjener en chance end Ken Loach, Mike Leigh og brødrene Dardenne. Trioens socialrealisme kan næppe overraske nogen. Det vil overraske. Festivalen i Cannes er en arena for de bedste, dem på bjerget, som alle andre klatrer beundrende op imod. Men også en provokerende kurator, der tager røven på filmeliten, som dengang nybølgen faktisk var ny, og modernismen var moderne.
Men i år virker det, som om Cannes er en tilbageskuende klub for heltene fra engang. Der mangler i den grad vildskab og vovemod, ja, der mangler de bedste og de næste bedste til VM i film. Cannes 2014 virker på forhånd kedeligt, men tag gerne røven på os endnu en gang.
Hvad mener du?
#1 LukasAasted 9 år siden