Det er ikke mange år siden, at Robert Downey Jr.’s karriere lå i grus. Alkohol og stoffer havde kastet et mørkt skær over hans stjernestatus, og i det meste af halvfemserne befandt han sig i en sump af forglemmelige roller og elendige film.

Se også: Anmeldelse: “Iron Man 3″

Alt det ændrede sig, da han i 2008 iførte sig jerndragten i Marvels “Iron Man”. Pludselig stod Robert Downey Jr. på toppen af Hollywoods rangstige.

I år kan han med en indtjening på 413 millioner kr. kalde sig for verdens bedst betalte skuespiller. Det er præcist det samme beløb, der gav ham en førsteplads sidste år.

Men selvom det er en høj hyre, har skuespilleren vist sig at være hver en øre værd. “Iron Man 3” blev sidste år den anden mest sete film på verdensplan, da den skrabede svimlende 1,3 milliarder dollars hjem ved billetlugerne. Og året før medvirkede Robert Downey Jr. i “The Avengers”, der indtjente lidt over 1,5 milliarder dollars på verdensplan.

Det er det amerikanske magasin Forbes Magazine som har placeret “Iron Man”-stjernen på toppen af skuepillernes indtjeningsliste. På andenpladsen finder man Dwayne ‘The Rock’ Johnson, der dermed tjener mere end både Bradley Cooper og Leonardo DiCaprio, der befinder sig på tredje- og fjerdepladsen.

Du kan se hele listen ved at klikke her

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#1 loki 9 år siden

Dwayne Johnson på andenpladsen... o.O

Så kan jeg bedre forstå, at folk har høje forventninger til Hercules. Han er åbenbart noget mere populær end hvad mit verdensbillede mente.
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 David Munch 9 år siden

Ja personligt er jeg generelt vild med Dwayne Johnsons film... :D

Men hvor jeg sagtens kan se hvorfor Iron Man sendte ham til vejrs, da jeg synes det er en fantastisk film, så var Iron Man 2 og 3 noget øbberbøv. Avengers var udemærket, men så god som den blev gjort til af medierne var den nu ikke.
Gravatar

#3 Slettet Bruger [1802049848] 9 år siden

"fjedrepladsen" skal vist ændres til "fjerdepladsen" og der er andre fejl ovenfor, så det kan godt betale sig at læse artiklen igennem en ekstra gang.

Jeg mistænker efterhånden Filmz for at lave fejl i artiklerne med vilje, så de får et ekstra klik eller to, når folk retter deres fejl. :)
Gravatar

#4 Ispep 9 år siden

Ja, løn efter værdi men ikke efter talent. Alt er omvendt i Hollywood :)
Gravatar

#5 Slettet Bruger [1802049848] 9 år siden

Ispep (4) skrev:
Ja, løn efter værdi men ikke efter talent. Alt er omvendt i Hollywood :)


Såeh, en film som "Avengers" der tjener supermange penge og er godt modtaget af både publikum og anmeldere, er fyldt med talentløse mennesker? :)
Gravatar

#6 Lord Beef Jerky 9 år siden

bruno (5) skrev:
Såeh, en film som "Avengers" der tjener supermange penge og er godt modtaget af både publikum og anmeldere, er fyldt med talentløse mennesker? :)


Nu skal du ikke romantisere nutiden! Avengers er en god film ud af hundrede =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#7 Slettet Bruger [1802049848] 9 år siden

Lord Beef Jerky (6) skrev:
Nu skal du ikke romantisere nutiden! Avengers er en god film ud af hundrede =)


Ud af milliarder, mindst!
Gravatar

#8 Manthraxx 9 år siden

Det tjener bare for mange penge for at lave for lidt... også selvom man tænker på at de ikke tjener en skid i starten af deres karriere
Gravatar

#9 Kruse 9 år siden

Ispep (4) skrev:
Ja, løn efter værdi men ikke efter talent. Alt er omvendt i Hollywood :)


Jeg vil da ellers mene at det er meget normalt i alle brancher med store økonomiske gevinster at man bliver belønnet for den værdi man er med til at skabe.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#10 T. Nielsen 9 år siden

Præcis Kruse og andet ville også virke underligt:-D "Du ikke en skid værd, du har intet talent, publikum gider dig ikke, dine film har aldrig givet overskud, så hurra vi stikker dig da lige 25 mil dollars for endnu en film":-) At talent og værdi ikke altid er en betinget combi, kan være sandt nok selvfølgelig og kunstnerisk værdi er ikke bundet på moneter alene.
Baby, it's cold outside

Skriv ny kommentar: