Rygterne om et eventuelt tredje kapitel i ”Ghostbusters”-serien har længe floreret, og for nyligt kom det så frem, at en nytænkning af franchisen muligvis vil bytte det mandlige firkløver ud med et kvindeligt ditto og have Paul Feig (”Brudepiger”) i instruktørstolen.

Oprindeligt skulle den tredje film om spøgelsesjægerne instrueres af franchisens oprindelige instruktør, Ivan Reitman. Nu har Reitman så taget bladet fra munden og kommenteret på sin involvering i den kommende film.

Se også: “Ghostbusters-reboot skifter Murray og co. ud med kvindeligt cast

”Jeg er i den grad involveret. Jeg er filmens producer. Jeg forlod aldrig projektet, men følte pludselig, at “Ghostbusters” ikke havde brug for mig som instruktør – jeg følte i hvert fald ikke noget behov for at instruere “Ghostbusters”, lad mig sige det på den måde. Efter Harold Ramis’ dødsfald og Bill Murrays manglende interesse for projektet, følte jeg, at det var bedre blot at blive producer på filmen, og sørge for at kvaliteten og stilen blev tilpasset til en ny version af filmen,” siger han til hjemmesiden Superhero Hype.

Hverken filmens plot, karakterer eller instruktør er på nuværende tidspunkt blevet bekræftet. Så fans af de to foregående film må væbne sig med tålmodighed og håbe, at Reitman kan være med til at sikre en værdig efterfølger efter alle disse år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Jack Slater 9 år siden

To ting som jeg ved om internettet:

* Der vil altid være et rygte som siger at Ghostbusters 3 er på vej

* Der vil altid være et rygte om at Tarantino overvejer at lave "The Vega Brothers"

Skriv ny kommentar: