Nye oplysninger om den kommende “Justice League”-film fortsætter med at strømme frem. Nu er det bekræftet, at Steppenwolf kommer til at indtage skurkerollen.

Se også: Skurken til den første “Justice League” er muligvis afsløret

Det er Comic Book Resources, der har talt med filmens producer, Deborah Snyder.

Efter “Batman v Superman: Dawn of Justice” gik en del fan-gætterier på, at Darkseid ville blive skurken i “Justice League”. I stedet bliver det altså Steppenwolf, der er Darkseids onkel, som skal tage kampen op mod Batman og co.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal spille Steppenwolf, men producer Deborah Snyder forsikrer, at castingen er nært forestående:

”Vi har ikke lukket aftalen endnu. Men vi er tæt på,” fortæller Snyder.

Steppenwolf medvirkede faktisk også i en slettet scene fra “BvS”, som du kan gense nedenfor.

“Justice League” får dansk premiere d. 16. november i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: