Der er en masse nye “Star Wars”-film på vej: “Episode VIII”, “Rogue One”, Han Solo-filmen med flere. Hvis Samuel L. Jackson får sin vilje, så vender Mace Windu og hans lilla lyssværd tilbage i en af de kommende film. Jackson mener nemlig ikke, at hans karakter er død.

Se også: Ewan McGregor: Jeg laver gerne et Obi-Wan Kenobi-spinoff

Jackson svarede for nylig på spørgsmål fra sine Twitter-følgere. Et af spørgsmålene gik på Mace Windus skæbne. Her svarede Jackson, at han tror på, at Windu overlevede “Episode III” – selv om George Lucas fortalte ham det modsatte:

”Som i de fleste ‘Star Wars’-film, så var det George Lucas’ idé at dræbe Mace Windu. Han sagde, at han havde dræbt alle de andre vigtige karakterer i de foregående film. Den eneste tilbageværende karakter, hvis død i ‘Episode III’ ville betyde noget, var min,” fortæller Jackson i en video på Twitter.

Han har dog ikke uden videre accepteret Lucas’ dødsdom over Mace Windu, som blev eksekveret, da Darth Sidious smed ham ud af et vindue:

”Jeg tænkte meget over det. Virkelig? Kan du ikke bare kvæste mig eller sådan noget? Jeg tror ikke, jeg er død. Jedier kan falde fra utrolige højder uden at dø,” lyder det optimistisk fra Jackson.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 David Munch 7 år siden

Der skal jo være balance i kraften...
Gravatar

#2 Gorman 7 år siden

Eller bare balance på hans lønkonto...... :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 Snipp 7 år siden

Giver ingen mening, når det er blevet bekræftet at han er død, samtidig med at Yoda nævner at Luke er den sidste jedi?

Skal de nu til at omskrive historien?
I was once in a story... guess what, I was awesome!
Gravatar

#4 Gasivodo 7 år siden

#2 Mnjah, mon ikke han lige har nok til dagen og vejen?
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#5 Mads47 7 år siden

Snipp (3) skrev:
Giver ingen mening, når det er blevet bekræftet at han er død, samtidig med at Yoda nævner at Luke er den sidste jedi?


Ja sådan kan man godt sige det, men på det tidspunk kunne Mace jo faktisk godt være rigtig død, eller ikke være Jedi længere. Plus hvis vi kigger på hvad Obi-wan siger, "So what i told you was true, from a certain point of view".

Men det vigtigste at tag med fra denne historier er at Hr. Jackson siger at tror godt at Mace kunne have overlevet hans møde med Anakin og Palpatine, hvilket Lucas ham ret i. Ikke at han har, det her er jo en samtale mellem Jackson og George Lucas. Ikke Lucasfilms og Jackson.

Skriv ny kommentar: