Det var meningen, at instruktøren af film som “The Bourne Identity” og “Edge of Tomorrow”, Doug Liman, skulle sikre kvaliteten på Fox-Marvels “Gambit”. Siden er meget gået galt – nu smutter Liman i stedet for til DC Films.

Se også: Nye “Gambit”-problemer: Fox-Marvel kan ikke ramme tonen

Det er Variety, der skriver, at Doug Liman skifter “Gambit” ud med en filmatisering af “Justice League Dark”.

“Justice League Dark” er et hold af superhelte, der hører til i den mere overnaturlige afdeling hos DC Comics. I filmatiseringen vil det bestå af navne som John Constantine, Swamp Thing, Deadman, Zatanna og Etrigan the Demon.

Denne del af DC-universet kendes også under betegnelsen “Dark Universe” og vil blive en central del af DC Extended Universe.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Juhler 7 år siden

Kunne de så ikke samtidigt genoplive Constantine serien?

Skriv ny kommentar: