Klip-klip-klip. Det går hurtigt, når Paul Greengrass og Matt Damon laver action sammen. Sådan er det også i den biografaktuelle “Jason Bourne”, som har gjort kineserne køresyge.

Se også: Anmeldelsen af “Jason Bourne”

Det er særligt kombinationen af de håndholdt hurtige klip og så 3D, der er problemet i Kina. Flere biografgængere har således fået det fysisk dårligt af at se filmen, skriver Deadline.

Og det er et problem, når man nu primært har valgt at vise “Jason Bourne” i 3D i Kina. Derfor er den kinesiske afdeling af Universal Pictures ved at skaffe flere 2D-kopier til landet.

3D-satsningen skyldes ikke overraskende penge. I Kina ryger billetprisen 33 procent op, når en film vises i 3D frem for 2D.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 X&O 7 år siden

Jeg håber seriøst de kommer til at tabe seriøse penge på den pengegriske beslutning. Selv et barn kan regne ud at Paul Greengrass og 3D er en dårlig cocktail.
Gravatar

#2 Mauipigen 7 år siden

"Derfor er den kinesiske afdeling af Universal Pictures ved at skaffe flere 2D-kopier til landet."

Trykker man ikke bare på download knappen nu om dage?

Skriv ny kommentar: