Hvis noget ikke er i stykker, så er der som bekendt ingen årsag til at reparere det. Det må være logikken hos folkene fra Lucasfilm, der genbrugte trailer-stilen fra “The Force Awakens” til “The Last Jedi”.

Se også: Video: Carrie Fisher-hyldest viser glimt af Leia på settet til “The Last Jedi”

En ny video viser, hvordan klip fra forskellige teasers og trailers til “Episode VII” er skåret over den identisk samme skabelon, som tilfældet nu er med første teaser-trailer til “Episode VIII”.

Et øde landskab, strygere og så nærbillede af hovedpersonen. Sådan indleder begge de første trailers. Og det er bare én af de mange, mange ligheder.

Herfra kan man vælge at sætte pris på Lucasfilms stilsikre kontinuitet eller kritisere for kopi og mangel på fantasi. Døm selv.

“Star Wars: The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Lawman 6 år siden

En ny video viser, hvordan den første teaser-trailer til henholdsvis "Episode VII" og nu til "Episode VIII" er skåret over den identisk samme skabelon. skrev:


Hvis I nu bare gad sætte jer det mindste ind i tingene inden I poster nyheder, og måske lave en minimal research (fx kunne det bare være, at læse beskrivelsen på den video som I linker til), så ville det stå klart, at der IKKE er tale om to teaser-trailere der er nærmest identiske. Videoen til venstre er ikke teaser-traileren fra TFA, men er istedet stykket sammen fra forskellige klip fra de første mange trailers til netop TFA...
Gravatar

#2 Gorman 6 år siden

Interessant - de er jo totalt identisk i opbygning, også tidsmæssigt. Ordet "skabelon" i artiklen er meget velvalgt.
Men stadig gode og afslører heldigvis ikke noget af plottet.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#1 Du har ret. Tak for hjælp - vi retter til.
Gravatar

#4 123456789 6 år siden

JJ Abrams er og bliver bare doven
Gravatar

#5 Lawman 6 år siden

#3, I burde nærmere slette nyheden, eller omformulere den totalt. Det har jo ingen nyhedsværdi, at den nye trailer minder om en konstrueret trailer, som er konstrueret med det ene formål at den skal ligne den nye trailer på en prik. Det giver jo sig selv, at der vil være en lighed mellem de to trailere billedemæssigt, da de foregår i det samme univers.

Når der kommer en trailer til Fast and Furious 9, laver I så også en nyhed om, at den minder om traileren til FF8, fordi der er hurtige biler og skaldede fyre med i begge trailers?
Gravatar

#6 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#5 Tak for dit råd om, hvilke nyheder der bør og ikke bør bringes på Filmz.

Mht. FF-trailers så har jeg endnu ikke set en så gennemført ens trailer-stil i den franchise, som det er tilfældet her med sequel-sagaen hos Star Wars.

Skulle det blive tilfældet med FF9, så vil vi til den tid vurdere, om det - ifølge os - har nyhedsværdi her på Filmz.
Gravatar

#7 Lawman 6 år siden

#6, Der er jo ikke tale om en "ens trailer-stil" - det er en konstrueret trailer! Det er en konstrueret skabelon! Er det så svært at forstå, at det ikke er en nyhed?
Gravatar

#8 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#7 Ja, TFA-klippene er, som du gjorde opmærksom på, fra flere forskellige trailers. Altså er rækkefølgen af klip konstrueret, ja. Men stilen er stadig bemærkelsesværdig ens i de klip, som Lucasfilm bruger til at skabe trailers for disse to forskellige film. Det være sig i form af indstilling, lys, vinkler, tracking, lyd, stemning osv. Bare se på åbningen - der er fra de to første teasers henholdsvis. De er praktisk talt ens. Det har nyhedsværdi på Filmz.
Gravatar

#9 Ceepa 6 år siden

#7 - Lyder som en lost course :D

Skriv ny kommentar: