“Wonder Woman” er den største DCEU-film i USA nogensinde. Større end “Man of Steel”, “Batman v Superman” og “Suicide Squad”. Derfor satser DC Films nu på Oscar-succes til “Wonder Woman”.

Se også: Twitter-hype: “Wonder Woman” er filmen flest taler om i 2017

Og hvis du vil have en Oscar-nominering, så må du også føre en kampagne for din film. Kvalitet gør det ikke alene.

I den forbindelse skriver Variety, at DC Films planlægger en større Oscar-kampagne, der skal sikre “Wonder Woman” en nominering for bedste film og instruktør.

Det vil i så fald blive den første superheltefilm, der bliver nomineret i de to største kategorier til Oscars.

Udgangspunktet er dog vanskeligt, da Oscar-film traditionelt set har premiere sidst på året så tæt på nomineringerne som muligt.

Et nyere eksempel på en action-film, der klarede den til Oscar med en tidlig premiere, er “Mad Max: Fury Road” i 2016 med seks Oscar-gevinster, som giver håb til Oscar-ambitionerne hos DC Films.

Oscar-showet afholdes næste gang d. 4. marts.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: