Daniel Craig er som bekendt klar som James Bond en femte gang i “Bond 25”. Det lignede ellers den perfekte afslutning for Craig med “SPECTRE”, hvor han besejrede Blofeld og løb af sted med sin elskede. Happy end. Men sådan ender det ikke.

Se også: Daniel Craig bekræfter: Jeg vender tilbage som James Bond

I hvert fald ikke, hvis man skal tro Hollywood-kilder hos Page Six, der angiveligt har oplysninger om plottet i “Bond 25”.

Manuskriptet skrives igen af makkerparret Robert Wade og Neal Purvis, som har skrevet de fire tidligere “Bond”-film med Daniel Craig.

Og de tager udgangspunkt i slutningen fra netop “SPECTRE”. I begyndelsen af “Bond 25” er Bond således blevet gift med Dr. Madeleine Swann, der blev spillet af Léa Seydoux i “SPECTRE”.

James har også droppet jobbet som agent for MI6, men vender tilbage som 007, da konen bliver slået ihjel.

Taler kilderne sandt, så er der tale om en ny udgave af handlingen fra “On Her Majesty’s Secret Service” fra 1969, hvor George Lazenby i rollen som James Bond blev gift, inden Blofeld dræber konen, Tracy. En hændelse, der også refereres til i senere “Bond”-film.

“Bond 25” får premiere d. 7. november i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Jb-film 6 år siden

Det glæder mig, at de vil genbruge handlingen fra On Her Majesty's Secret Service - selvom den for sin tid var meget udskældt, så har det faktisk vist sig, at være en af de bedste James Bond-film.
Mon den nye film vil genbruge Alfred Hitchcock-stemningen, som On Her Majesty's Secret Service også havde?
Gravatar

#2 Johnny42 6 år siden

Tja, hvis man ikke selv kan finde på nye ideer, så kan man jo altid genbruge, hvad der er blevet brugt tidligere.
Gravatar

#3 Justin 6 år siden

Så længe de huske at inkluderer Q og mærkelige dimser så er jeg tilfreds
Gravatar

#4 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#3 Han får sikkert sin egen spinoff-serie, hvis Apple eller Amazon køber rettighederne: http://filmz.dk/apple-og-amazon-jagter-rettigheder...

Skriv ny kommentar: