J.J. Abrams erstatter som bekendt Colin Trevorrow som instruktør på “Star Wars: Episode IX”. Men dermed bryder Lucasfilm også et gammelt løfte om en ny instruktør til hver af de tre nye saga-film. Derfor vil fans have Lucasfilm til at droppe Abrams.

Se også: J.J. Abrams er ny “Star Wars: Episode IX”-instruktør

Det er Inverse, der skriver, at en underskrifts-indsamling er blevet iværksat imod valget af J.J. Abrams som “Episode IX”-instruktør.

Inden den nye sequel-trilogi lovede Lucasfilm alverdens “Star Wars”-fans, at de tre nye film ville få hver sin instruktør for at sikre en frisk vision for hver af filmene.

Men Abrams har som bekendt allerede instrueret “The Force Awakens”, hvorfor valget af ham som “Episode IX”-instruktør er et brud på det løfte.

Samtidig frygter fans, at Abrams vil gøre “Episode IX” til en slags kopi af “Episode VI: Return of the Jedi”. Abrams’ “Episode VII” fik netop kritik for at låne for meget fra “Episode IV: A New Hope”.

Aktuelt har lige i underkanten af 1.500 personer tilsluttet sig kravet om, at Lucasfilm erstatter Abrams med en ny instruktør.

“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Dette løfte er vist gået mit hoved forbi, og jeg er også fuldstændig ligeglad med det. Det eneste der har betydning er, hvilken film vi får på premieredagen. TFA var fan-freaking-tastisk, så hvis JJ Abrams leverer noget tilsvarende, eller endnu bedre i IX, så er jeg glad.

Reelt havde Disney kun to muligheder for instruktør på IX, hvis ikke premieren på IX skulle udskydes endnu 1-2 år, hvilket under ingen omstændigheder ville være en mulighed. Hvis det man hører om TLJ, at den forhåbentlig er så fantastisk som det rygtes, vil Rian Johnson være et godt valg til at fortsætte med IX. Men nu har han arbejdet på The Last Jedi nonstop de sidste 2-3 år, og yderst sjældent haft en fridag, så det er klart og forståeligt at han ønsker sig et pusterum, frem for at kaste sig ud i både at skrive manuskript til episode IX og herefter skulle instruere den, hvilket igen ville kræve 2 år mere.

Den eneste anden mulighed er JJ Abrams, der kender det meste af castet, samt er producer på episode VIII, og derfor kender meget af historien i episode VIII. Derfor vil han hurtigt kunne tage over for Rian Johnson, i hvert fald langt hurtigere end en helt ny instruktør.

Nu virker de 1500 'såkaldte' fans godt nok heller ikke af særligt meget, når milioner har set TFA, og er der overhovedet nogen der kontrollerer hvor mange der er unikke brugere. Det kan lige så godt være 15 personer der hver har lavet 100 falske kontoer, der hver har afgivet 100 stemmer.
Gravatar

#2 Simos 6 år siden

Jeg er én af de 1500 personer som har skrevet under :D
Gravatar

#3 Gorman 6 år siden

Jeg er en af resten der ikke kunne finde på at skrive under :-)
Det bliver så fint med JJ
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#4 Mads47 6 år siden

Synes mange glemmer at da JJ lavet TFA havde han et kæmpe præs på sine skulder. Han skulle overbevise en masse hardcore Star Wars fan at ham og Disney kunne lave film der var de originale værdig. Han spilled den sikkert, hvilket er klart når vi snakker om verdens mest indflydrige film saga.

Derud over gav han os nye fantastiske karakter der allerede er blevet klassiske og lige så elsket som de originale. Plus TFA indholder også masse nye elementer, jeg har fuld tiltro til JJ. Nu er hans job ikke længere at re-introducere Star Wars, men at afslutte sagaen.
Gravatar

#5 Gorman 6 år siden

#4 nemlig ja, helt enig i den udlægning
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#6 Geekalot 6 år siden

Har intet imod han laver den, dog lidt bange for han kopiere for mange ting igen. Kan han lade være med det, så jeg helt klar på han giver os en film mere i det univers :) Men som sagt det behøver heller ikke være JJ, det er galt med. Det kan sagtes være Kathleen Kennedy, selv om hun har rimlig godt styr på hvad hun roder med :)

Skriv ny kommentar: