Blade Runner 2049” har været et stort hit. Men kun hos mænd over 25 år. Kvinder og unge har ikke indløst billet til den stort anlagte sequel til Ridley Scotts “Blade Runner” fra 1982. Derfor ligner det et flop.

Se også: Publikum svigter “Blade Runner 2049” – Kina kan redde billetsalget

Det er Indiewire, der skriver, at 65 procent af det amerikanske publikum til “2049” er mænd – 77 procent er over 25 år.

Og den målgruppe er for smal, hvis man skal have blockbuster-succes i dagens biografer med et produktions-budget på 150 millioner dollars og et krav om 300-400 millioner dollars i billetsalg for bare at løbe rundt:

”Publikums-basen var smallere end forventet… Resultatet i Nordamerika er skuffende,” siger Jeff Goldstein, distributionschef hos Warner Bros.

Anmelderne har ellers været positive, imens også det publikum, der rent faktisk har set “Blade Runner 2049”, generelt har været positive med en CinemaScore-vurdering på A-.

Redningen for Denis Villeneuves sequel ligger nu i øst, hvor den endnu mangler at få premiere i Kina, Japan og Sydkorea.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

“Anmelderne har ellers været positive,”

Det er som regel et dårligt tegn
Hvis anmelderne er glade, plejer publikum at være sure


Gravatar

#2 Mads47 6 år siden

#1 dog i dette tilfælde ser det ud til at dem der faktisk har set filmen også er vilde. Jeg tror bare desværre vi er nået til et punkt hvor godefilm og filmkunst er ved at dø, folk er blevet for dumme og vil hellere se lort som Fast and the Furious, Transformers og andet hjernedød underholdning.
Gravatar

#3 pinochio80 6 år siden

Mads47 (2) skrev:
#1 dog i dette tilfælde ser det ud til at dem der faktisk har set filmen også er vilde. Jeg tror bare desværre vi er nået til et punkt hvor godefilm og filmkunst er ved at dø, folk er blevet for dumme og vil hellere se lort som Fast and the Furious, Transformers og andet hjernedød underholdning.

HØRT!!!
Gravatar

#4 skywave 6 år siden

Jeg så den originale Blade Runner, da den kom frem i min ungdom. Så den igen for en måneds tid siden, og skal naturligvis se den nye.
Det gør sgu ikke noget, man en gang imellem skal tænke over handlingen i en film..det behøver ikke være blind input det hele :)
Gravatar

#5 BlackJesus 6 år siden

Så lige i forgårs den gamle. Glæder mig til at se den nye. Forstår slet ikke at den ikke tjener penge ind. Folk vil måske kun se helte og disneyfilm.

Vi publikum burde støtte film som disse mere end de cliche heltefilm.

Spiderman, Wonderwoman osv. har ikke været noget specielt, bare god underholdning for dem der kan lide marvel og DC superhelte, men det er dem der tjener pengene ind.
Gravatar

#6 Justin 6 år siden

#2
Jeg siger også helt klart Ja Tak til hjernedød underholdning

Fast and the Furious, har fedebiler, kørt på en fed måde, alt anden handling er bare fyld indtil man igen ser fede biler kørt på en fed måde

Hvis jeg vil se noget ikke hjernedødt, er der jo altid DR2, men det tjener biograferne jo ikke rigtigt noget på endnu,

Men hvis jeg skal betale afgift fordi der kan ligge musik på min harddisk
så er der jo ikke langt til af man skal betale afgift, fordi man ser noget andre steder end biografen


Gravatar

#7 Mejse 6 år siden

#6 ahh der er ret langt :) men ja det er da en sur udvikling
Gravatar

#8 Johnny42 6 år siden

Nu er det ikke for at generalisere, MEN der er så meget kvinder ikke forstår. Fed oplevelse at se Blade Runner 2049, og her ser man en hvordan man på en perfekt måde opdaterer en klassiker, hvor det stadigvæk føles og ser ud som om det foregår i samme univers. Det var denne tilgang George Lucas burde have haft, da han forberedte prequels filmene.

Og mht Fast and The Furious filmene, så giver det mig nærmest et stig i hjertet og tegner en dyster fremtid for den menneskelige rase, at den sidste film indspillede for over 1.5 milliard dollars. Money talks. Man skal ikke belønne Hollywood og se crappy film der sprøjtes ud på samlebånd, men derimod tage ind og se en fortsættelse, der fuldt ud lever op til originalen.
Gravatar

#9 Justin 6 år siden

#8
Nu hørte jeg ikke nogen historier om af nogen svigtede Star Wars filmene, så måske af George havde den rette tilgang, og den der lavede denne film glemte af vi var kommet til 2017, hvilken altså betyder af vi ikke er i 80erne mere

Skriv ny kommentar: