Mark Millar har netop solgt Millarworld til Netflix. Det samarbejde har allerede kastet tegneserien “The Magic Order” af sig. Nu er der måske mere med Kick-Ass og Hit-Girl på vej.

Se også: Netflix vil investere otte milliarder dollars på indhold i 2018

Men om der er tale om en “Kick-Ass 3” eller en Netflix-serie med Hit-Girl, vides endnu ikke. Men noget stort er på vej fra Millar:

”Det er tid til at få skrevet den pressemeddelelse til næste uges store nyhed om Kick-Ass og Hit-Girl,” skriver Mark Millar på Twitter.

Millar har selv skrevet “Kick-Ass”-tegneserien, der hidtil har kastet to filmatiseringer af sig.

Spørgsmålet er så, om Netflix er involveret. Lionsgate ejer filmrettighederne til “Kick-Ass”-franchisen, men da “Kick-Ass 2” floppede, så er det ikke usandsynligt, at Netflix har fået mulighed for at købe rettighederne.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Godt at der kommer flere spillere på banen, så det hele ikke kun er Marvel og DC. Den første Kick Ass er fantastisk. Kick Ass 2 synes jeg faktisk var OK, men dog et stort tilbageslag i forhold til den første.

Jeg synes også om begge Kingsman filmene, og forstår ikke helt den lunkne score den anden Kingsman film fik. Så jeg håber også der kommer mere fra den kant.
Gravatar

#2 Alex- 6 år siden

#1 enig, 1’eren var fænomenal, 2’eren var mildest talt lunken, synd at Jeff Wadlow fik lov at instruere den, det var sgu ikke et godt stykke arbejde. En 3’er ville sagtens kunne fungere perfekt, hvis den blev lavet rigtigt. Håber at det bliver til noget under alle omstændigheder, tegneserien holdt hele vejen igennem, så hvis det ikke bliver til en ny film nøjes jeg gladeligt med en fortsættelse til serien.

Skriv ny kommentar: