Det har været fremme som et vedholdende rygte i flere år. Nu bekræfter Jason Momoa, at Aquaman var tilstede i “Man of Steel”, hvor han reddede Superman.

Se også: Jason Momoa: Visionen bag “Aquaman” er Zack Snyders

Vi ser dog aldrig Aquaman i aktion, men idéen er, at Aquaman gav ordre til to hvaler på at redde Superman i en scene, hvor titelkarakteren ellers er slået bevidstløs flydende rundt i havet:

”I ‘Man of Steel’… Er han [Superman] på boreplatformen, han holder den oppe, men pludselig flyder han rundt i havet. Jeg fik Aquaman til at redde ham. Så de har krydset veje før,” siger Momoa til YouTube-kanalen DC.

Det er dog først i “Justice League”, at Aquaman har fået lov til at vise sig for os andre, hvilket sker igen allerede til næste år.

I “Aquaman” bliver titelkarakteren den kun tredje DCEU-karakter, der får en egen solofilm – Batman, The Flash og Cyborg mangler derefter.

“Aquaman” får premiere d. 21. december i 2018.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: