Han vil selv gerne ud af rollen. Nu forlyder det videre, at “The Batman”-instruktør Matt Reeves slet ikke er interesseret i Ben Affleck til rollen som Batman. Reeves foretrækker Jake Gyllenhaal.

Se også: Ben Affleck: Må finde en god måde at komme ud af rollen som Batman

Det er filmjournalisten John Campea, der erfarer, at Matt Reeves ikke ønsker at opbygge sin Batman omkring Ben Affleck, der aktuelt spiller rollen i “Justice League”.

I sit eget The John Campea Show afslører journalisten, at Reeves i stedet ønsker sig den ni år yngre Jake Gyllenhaal i rollen som ny Batman.

Navnet Gyllenhaal er ikke fremmed for Batman-universet, idet storesøster Maggie Gyllenhaal spillede Bruce Waynes kæreste, Rachel Dawes, i Christopher Nolans “The Dark Knight”.

Aftalen med Jake Gyllenhaal er på ingen måde på plads, men der skulle være afholdt samtaler om en aftale, der altså vil sende Ben Affleck på pension som Batman.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Nagash 6 år siden

Alt det virvar omkring rollen som Batman, er dælme ikke ligefrem med til hjælpe DCEU. Folk bliver sgu da usikre på filmene allerede inden optagelserne er gået i gang. Både Affleck og alle de andre der udtaler sig, er med til at sabotere DCEU indefra.
Gravatar

#2 Mejse 6 år siden

#1 tja i sidste ende er det jo deres egen skyld, hvis de har valgt forkerte skuespillere til jobbet, og ikke skrevet lange nok kontrakter med dem, jeg er enig i at det ikke er godt for noget at ingen ved hvad der foregår, men at give skuespillerne skylden er lidt tyndt.
Gravatar

#3 Alex- 6 år siden

Argh hold nu op med det pis. Det virker tværtimod som om Ben Affleck har fået meget mere blod på tanden for rollen nu, især efter at filmen lader til at blive fornuftigt modtaget. Jeg håber han fortsætter i flere år endnu.
Jeg elsker Jake Gyllenhaal, men han skal sgu ikke være Batman..
Gravatar

#4 Gorman 6 år siden

Jo Gyllenhall vil være super som handlekraftig men sindsfortvivlet Batman. Men i givet fald en forsættelse i den mørke stil.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#5 Nagash 6 år siden

Mejse (2) skrev:
#1 tja i sidste ende er det jo deres egen skyld, hvis de har valgt forkerte skuespillere til jobbet, og ikke skrevet lange nok kontrakter med dem, jeg er enig i at det ikke er godt for noget at ingen ved hvad der foregår, men at give skuespillerne skylden er lidt tyndt.

Jeg giver da ikke skuespillerNE skylden. Affleck giver jeg dog en del af skylden. For han har da om nogen udtalt sig i alle mulige forskellige retninger. Det er sgu da ikke til at blive klog på. Udover ham, så sår Reeves nu tvivl, mens en håndfuld producenter og folk "tæt på" Affleck har udtalt sig. Det er altså, uanset hvad du siger, med til at skabe utryghed omkring DCEU. De fleste DC fans er jo enige om, at Affleck har gjort det rigtig godt som Batman og derfor gerne vil se mere. Men når vi så konstant fodres med nyheder om, at han måske/måske ikke springer fra. Måske allerede nu, måske først efter The Batman, måske først senere, ja så bliver man sgu lidt irriteret i den sidste ende. Og når der er så meget rod i produktionen, så frygter man der bliver for meget indblanding fra Warner, og vi har desværre set tusindevis af gange, hvad det gør ved en film, når de blander sig for meget i instruktørenes visioner.
Gravatar

#6 Mejse 6 år siden

#5 jamen jeg er enig i det ikke er fremmeligt for noget, meeeeen igen det kunne jo alt sammen nemt være undgået, med klare udmeldinger fra studiet.
Gravatar

#7 Nagash 6 år siden

Mejse (6) skrev:
#5 jamen jeg er enig i det ikke er fremmeligt for noget, meeeeen igen det kunne jo alt sammen nemt være undgået, med klare udmeldinger fra studiet.

Øhm, ja. Netop. Hvad tror du jeg har ment ellers? I stedet for at producenter, skuespillere, forfattere, venner og bekendte udtaler sig konstant om Affleck og Batman, så kom med EN udmelding og hold jer til den.
Gravatar

#8 Mejse 6 år siden

#7 hvilket leder os tilbage til den første konklusion, at det jo ikke er andre end filmselskabets skyld, så at give skuespilleren og andre skylden for sabotage er lidt tyndt.

basically er de jo ikke problemet, de er et symptom på at ingen ved hvad der egentlig foregår, så igen at give dem skylden for noget er tyndt.
Gravatar

#9 Nagash 6 år siden

Ej gider du stoppe.. Det er jo Affleck selv, der kommer med tvetydige kommentarer hele tiden. Han skal jo bare holde sin kæft med sådan noget. Det skal de andre da også.
Gravatar

#10 Mejse 6 år siden

#9 ja det burde de, men deres kommentarer havde været fuldstændig irrelevante, hvis DCEU ikke var totalt kaos og de meldte ud hvad der skulle ske. så igen den eneste grund til de udtaler sig til højre og venstre, er fordi at der ingen styring er, så problemet er ikke dem, men dem der burde udtale sig :)

så ej gider du stoppe ;)

Skriv ny kommentar: