Under den igangværende Comic Con i San Diego blev sløret løftet for et par tidlige plakater til den kommende Robert Rodriguez-producerede nyfortolkning af fantasy-eventyret “Red Sonja”.

Plakaterne, der viser en yderst rødhåret Rose McGowan (“Grindhouse”) med sværd, kan ses online hos plakatsiden IMPAwards.

En lille håndfuld promo-billeder af Sonja kan desuden findes hos filmsiden WorstPreviews.com.

“Red Sonja” bygger på den mytiske og sværdsvingende heltinde, skabt af Robert E. Howard og omdannet til tegneserieformat hos Marvel Comics af Roy Thomas.

Filmen følger Red Sonja, den mest frygtede kvindelige kriger nogensinde, som bruger sine formidable kampevner til at søge hævn over de, der udslettede hendes familie. Gennem sin hævntørstige hærgen opdager hun et større formål med sine utrolige kræfter: At redde hele Hyrkania fra den onde Kulan Gath.

Filmen instrueres af Douglas Aarniokoski (“Highlander: Endgame”) efter et manuskript af David White (“Undisputed II: Last Man Standing”). Optagelserne til filmen går i gang til oktober.

Figuren Red Sonja er allerede blevet omsat til film i 1985 i “De frygtløse” med Brigitte Nielsen i titelrollen som den hårdtslående krigerinde. Filmen fik dog en skuffende modtagelse af både kritikere og publikum.

Den nye udgave af “Red Sonja” vil efter planen indtage biograflærreder engang til næste år.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 Dragon_Claw 15 år siden

Jeg vil godt vædde en kasse bajere på, at denne film bliver stil over substans.

Og som nævnt i den forrige tråd, kunne de da for fanden ikke have fundet en rigtig kvinde til rollen, istedet for dette underenæret pigebarn.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#2 AkA 15 år siden

#1 I det mindste er hun ikke 2 meter høj og ligner et trafik uheld, ligesom den tidligere Red Sonja skuespiller.

Tror nu hun er et godt valg til rollen. Men hvorfor lige vælge en nærmest ukendt manuskript forfatter, også med sådan et ringe CV?

Undisputed II: Last Man Standing
Special Forces
Ricky Rosen's Bar Mitzvah

Wow! :) Oscar worthy!
Gravatar

#3 Dragon_Claw 15 år siden

#2 Ingen tvivl om at den første Red Sonja var opkast og Brigitte er stadig en overvuderet lort. Selv Arnold har dette at sige:

Arnold Schwarzenegger himself eschews this movie as one of his worst, yet he (laughingly) claims that it's an excellent disciplinary tool for his children: "I tell them, if they get on my bad side, they'll be forced to watch ‘Red Sonja’ ten times in a row. Consequently, none of my kids has ever given me much trouble."
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#4 AkA 15 år siden

#3 Haha. Godt han selv kan se det
Gravatar

#5 Buzz 15 år siden

Og jeg vil godt vædde på, at den her er jeg lige så ligeglade med, som jeg være med anden.
Gravatar

#6 Michael Andersen 15 år siden

Ja Arnold-filmen er forfærdelig, men den indeholder dog et ret godt score af Ennio Morricone. [url= er lidt en glemt klassiker.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#7 Buzz 15 år siden

#6
Ennio Morricone.har også denne her glemt klassiker.http://www.moviemusic.com/soundtrack/hundra
Gravatar

#8 holddakæft 15 år siden

Hun er nu lækker! og hun kan faktisk spille... på trods af hendes medvirken i Charmed... ja jeg så den.... what can I do... Alyssa og Rose!... man manglede kun at de gik ned på hinanden...øøhhh jeg mener.... min pointe hun er en god skuespiller
Gravatar

#9 Highland Park 15 år siden

#8: Hørt! Altså det med at hun er lækker og spiller godt... jeg har ikke set Charmed. ;)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#10 chandler75 15 år siden

Hun virker i hvert fald som en pige, der har ben i næsen i "Planet Terror", og det er vel det, Sonja-rollen først og fremmest skal bruge. Og ja, hun er hot :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert

Skriv ny kommentar: