Zack Snyder (“300”, “Watchmen”) udviste til Comic Con i San Diego interesse for at se en filmatisering af Frank Millers berømte tegneserie “The Dark Knight Returns” blive en realitet. Senere sagde Miller til Snyder: ”Du kan lave den til hver en tid, Zack.” De to har tidligere arbejdet sammen på “300”, som også er baseret på en tegneserie af Miller.

Millers “The Dark Knight Returns” blev udgivet første gang i 1986 og er siden blevet en af de mest populære graphic novels gennem tiderne. Handlingen er hensat til 20 år ude i fremtiden, hvor kriminelle styrer gaderne, og en bande, der kalder sig “The Mutants”, dominerer Gotham City, da et koncept som superhelte hører fortiden til. Det er på dette tidspunkt ti år siden, at Bruce Wayne trak sig tilbage fra kampen mod kriminalitet, da han ikke kunne komme sig over tabet af Jason Todd, den anden Robin.

Wayne støtter Harvey Dents rehabilitering, men Dent vender tilbage til den kriminelle vej som sit alter-ego Two-Face, og den aldrende Wayne må endnu engang i Batman-kostumet for at bekæmpe sin gamle fjende. Samtidig begynder befolkningen i Gotham City at debattere, om Batman overhovedet skal anses som en redningsmand eller i stedet er en samfundsfjende, altimens Batman må konfrontere sin ærkefjende Jokeren samt sin gamle allierede, Superman.



Vis kommentarer (59)
Gravatar

#1 Graversen 15 år siden

Det lyder da som en ualmindelig dårlig idé, da den jo helst skal bygge videre på den aktuelle genopstart af Batman sagaen.
Hvor Two-Face døde i filmen og Jokeren døde i virkeligheden, jeg tvivler på at der vil komme noget godt ud af, at sætte en anden til at overtage Jokerens rolle.


Desuden håber jeg ikke at de tager Robin med i den nye saga og hvis de gør vil Bale ik spille Batman igen. (Har han udtalt)

Sidst men ikke mindst så frygter jeg at Zack's hjernedøde action og overforbrug af bluescreens vil være så langt fra Nolans fortolkning af Batman.

[spoilertag indsat af red.]
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#2 Riqon 15 år siden

#1 - Har lyst til at sige noget meget grimt til dig ovenpå den SPOILER, du lige smed ud i hovedet på dem, der ikke har set The Dark Knight - og nej, man kan ikke gå ud fra, at de har det, bare fordi de læser kommentarerne til en nyhed om Batman!
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 Highland Park 15 år siden

Sætningen under den nuværende spoiler burde også være omringet af spoilertags. Den bygger jo videre på noget af det, #1 afslører.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#4 Yoda 15 år siden

En ret grim spoiler...

ed. der var red. hurtige :-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#5 myshkin 15 år siden

#2 - Ja, jeg er der i hver fald glad for at red. nåede, at sætte det spoilertag ind. Skal ind og se den i aften :) Det ville have været monstersurt!!

Ellers kom jeg bare herind for at sige, at jeg personligt synes det er en dårlig ide.
"also it's a movie don't be a cunt."
- internet anonymous
Gravatar

#6 Benway 15 år siden

#3 Det er rigtig. Det er fixet.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#7 Highland Park 15 år siden

#6: Fornemt Benway! Du er der, gudskelov, altid på pletten! :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#8 Riqon 15 år siden

Ideen er sådan set fed, men synes Zack Snyder skal vente 10 år. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 Benway 15 år siden

#7 We aim to please. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#10 rockysds 15 år siden

Lad os nu lige se hvor godt/galt, Snyder klarer "Watchmen" først. "300" var det helt rigtige materiale for ham, men om han kan lave noget med substans, bliver mere interessant at følge. Jeg er ihvertfald fortsat ganske skeptisk.

#1 Jeg synes nu ikke "The Dark Knight Returns" behøver have nogen direkte relation til Nolans fremragende univers/reboot. Den kan sagtens stå alene.
Så bliver alle skurkene også tilgængelige.
Og hvis vi skal vente på, at Bale bliver gammel nok til rollen, er den da minimum ti år ude i fremtiden, hvis de ikke skal have sminkørerne på overarbejde.

And stop with the Robin-bashings! :)
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."

Skriv ny kommentar: