Skuespilleren Kevin Conroy, der har lagt stemme til Batman/Bruce Wayne i en lang række animerede “Batman”-serier og -film som f.eks. “Batman: Dødsenglen” og “Batman: Gotham Knight”, gav for nylig sin ærlige mening om Christian Bales omdiskuterede hæse stemme i Christopher Nolans “Batman”-film – og det var ikke pæne ord, han havde med på vejen.

”Bale er en fremragende skuespiller. Han blev bare vildledt. Nogle skulle helt klart have stoppet ham og sagt ‘Du lyder latterlig’. Men det var der ingen, der gjorde,” mener Conroy.

”Som skuespiller er du nødt til at stole på folk på den anden side af kameraet, fordi du ikke kan se, hvad der foregår. Du arbejder i et sådant vakuum, at du kan overbevise dig selv om, at alt er fantastisk. Så du har brug for en tredje øje til at fortælle dig, at du er fuldstændig galt afmarcheret. Desværre var der ingen, der stoppede ham,” siger Conroy.

Det forventes, at Bale – og hans hæse stemme – vil vende tilbage, når Christopher Nolan kaster sig over “Batman 3”, som Warner Bros. ifølge Batman-On-Film angiveligt vil annoncere officielt i juli.

Hvad synes du om Christian Bales Batman-stemme? Sej eller latterlig? Klik på ‘Kommentarer’ nedenfor for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (189)
Gravatar

#1 Kaversmed 13 år siden

Jeg kunne ikke være mere enig. Det var alene på grund af Bale's stemme, at jeg ikke kunne tage filmen seriøst.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 .dot 13 år siden

Synes ikke der er noget galt med stemmen, men nu er jeg så heller ikke hardcore Batman fan så det har måske nok noget at sige.
Nuf Said ;)
Gravatar

#3 DJAS 13 år siden

Synes heller ikke der er noget galt med den.
Lidt mere dyster end tidligere, ikke noget problem for mig...
Gravatar

#4 Dr.Mufasa 13 år siden

Jeg sys nu hans stemme passer fint.. det er vel meningen den skal være lidt dyster.
Gravatar

#5 reaper.dk 13 år siden

Jeg synes stemmen er ok. Han gør det vel også for ikke at blive genkendt som Bruce Wayne. Han kunne self også indtage en masse helium, men tror det ville være svært at tage ham seriøst så :)
Trapped in time. Surrounded by evil. Low on gas
Gravatar

#6 Lizard 13 år siden

Hans stemme tog lidt opmærksomhed, på den dårlige måde. Men okey.. så galt var det heller ikke til at ødelægge filmen.
Gravatar

#7 filmz-Utyske 13 år siden

Når Conroy taler, må man lytte! :D
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#8 DJAS 13 år siden

Jeg tror heller ikke det udelukkende er Bales stemme. Den må være forvrænget på en eller anden facon.
Ej heller tror jeg Kevin Conroy har ret i, at Nolan bare har blindt accepteret når Bale var foran kameraet...
Gravatar

#9 Blacksanta 13 år siden

Jeg ser godt nok ikke det store problem med hans hæse stemme. Jo, den var måske lidt overdrevet, men altså, ja ja - hvordan skulle den ellers have været? Fløjls-smuk og behagelig? Selve idéen bag den "onde" stemme passer i hvert fald fint overens med Batman-idéen (frygt osv.)

Ikke et stort problem for mig.
Gravatar

#10 Eat this 13 år siden

Jeg syntes også den lyder dum ikke dyster, men det giver menig at forvrænge sin stemme så man ikke bliver genkendt.

At han så taler til Morgan Freeman med samme stemme når de er alene, som ved hvem han er i Dark knight giver ingen mening.

Skriv ny kommentar: