Warner Bros. har udsendt en teaser-plakat til Guillermo Del Toros actionfilm “Pacific Rim”, der giver et kig på en af kæmpe-robotterne og to af filmens hovedroller, spillet af Charlie Hunnam og Rinko Kikuchi.

Se plakaten i fuld størrelse her.

“Pacific Rim” foregår i en fremtid, hvor gigantiske monstre, kendt som Kaiju, har invaderet Jorden. For at bekæmpe de uvelkomne bæster bygger menneskene nogle kæmpe-robotter, kendt som Jaegers.

Men selv robotterne viser sig at være næsten forsvarsløse mod de ubarmhjertige monstre. På randen af nederlag er menneskehedens eneste håb to usandsynlige helte – en afdanket, tidligere pilot og en uprøvet praktikant.

Udover Hunnam og Kikuchi er også Ron Perlman, Idris Elba og Charlie Day at finde på rollelisten. Filmen har premiere til næste sommer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 David Munch 11 år siden

Er det baseret på Evangelion?
Gravatar

#2 Kyllingebenet 11 år siden

Kom nu hellere i gang med Hellboy 3, Guillermo Del Toro.
Gravatar

#3 Michael2t 11 år siden

En uprøvet praktikant? Lyder det ikke mere komisk end det burde?
Gravatar

#4 Notional 11 år siden

Det bliver interessant at se om Hollywood kan finde ud af Mecha genren (Som Evangelion er et godt eksempel på). Jeg er bare bange for at det bliver det sædvanlige overfladiske tosseri fra hollywood.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#5 SiniSael 11 år siden

Del Toro har en god chance for at netop sikre det ikke bliver hollywood tosseri - manden er ikke helt uden evner.

Men derimod frygter jeg at filmen i sig selv bliver ufrivillig komisk o_O

Folk vil ikke kunne relatere sig til det - Mecha er ikke for alle og unægtelig svær at overføre til rigtig film. Specielt når du kobler monstre henover. Men igen - vi har lige fået en film baseret på sænke slagskibe så er det her kun et løft.

Men gad vide om det bliver til noget mere - og de nogensinde tør at lege med Gundam, Macross, Code Geass blot for at nævne nogle af lidt mere og bedre mainstreame Mecha serier.
Gravatar

#6 moulder666 11 år siden

Folk vil ikke kunne relatere sig til det - Mecha er ikke for alle og unægtelig svær at overføre til rigtig film. Specielt når du kobler monstre henover. Men igen - vi har lige fået en film baseret på sænke slagskibe så er det her kun et løft.


Og det gør det vel kun sværere at relatere til, at alt med Mecha er asiatisk... (med mindre jeg har misset noget - har aldrig hørt om noget der ikke kom der ovre fra... :-)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#7 Frederik 11 år siden

David Munch (1) skrev:
Er det baseret på Evangelion?



Ikke helt, men det er stærkt inspireret af anime og manga :)
Gravatar

#8 Richard Burton 11 år siden

Hmmm har godt nok svært ved at få gang i underlivet over dette :( Det lyder jo som en voksen omgang Transformers. Men ok, Del Toro, kan garanteret få liv i et hvilket som helst manuskript.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#9 theassociate2010 11 år siden

Jeg håber virkelig at renderingen på plakaten ikke repræsenterer hvordan robotterne kommer til at se ud i den endelige film, for der er da milevidt til de fotorealistiske transformers!
Gravatar

#10 duuk74 11 år siden

Nååårh den er stor mand!

Her er lige et billede mere :D

http://image.noelshack.com/fichiers/2012/27/134133...
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: