Marvel Studios’ overhoved, Kevin Feige, blev forleden udspurgt om studiets intentioner for heltene Daredevil og The Punisher, hvis filmrettigheder de for noget tid siden fik tilbage.

Se også: The Punisher og Blade vender tilbage til Marvel.

Mens der tidligere har været snak om, at The Punisher næste gang vil dukke op i en tv-serie, så er endnu intet officielt på plads, og det er mere eller mindre også, hvad Feige har bekræftet.

Feige udtaler, at Marvel ikke har intentioner om at skynde sig ud og starte projekter op med de to helte, blot fordi de har fået rettighederne tilbage. De vil hellere vente og se, hvor og hvordan de kan passe ind, så relanceringen kommer til at foregå på den bedst tænkelige facon.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Kviesgaard 10 år siden

Umiddelbart lyder det jo som en ganske sund og sober strategi.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 Slettet Bruger [2821870500] 10 år siden

Helt enig med #1 - det er helt sikkert en bedre måde at gøre tingene på, end blot at mase film ud på stribe, bare for at beholde rettighederne, som fx. Fox.
Gravatar

#3 Hive 10 år siden

Tjah det kom jo for nyligt frem at Marvel er så vilde med Agents of SHIELD, at de er ved at prøve at sælge en pakke med hele 4 TV-serier og 1 mini-serie - og der kunne både Daredevil og Punisher da passende være iblandt. Ingen af de 2 har superkræfter som kræver en masse dyrt CGI, og begge opererer ganske jordnært i New York - som regel mod fjender der heller ikke har kræfter der kræver en masse dyr CGI.
Gravatar

#4 Maltbrew 10 år siden

Når de endelig går i gang med at arbejde på filmen kunne jeg godt tænke mig de lavede filmen i samme stil som Carnahan forestillede sig, Daredevil i 70'erne.
Det ville være superfedt både fordi Daredevil ikke er ultra teknologisk og NYC i 70'erne ikke var det aller hyggeligste sted :P
Gravatar

#5 Hulemanden 10 år siden

The Punisher har endnu ikke fået den film som karakteren fortjener. Der var potentiale i den planlagte efterfølger til Thomas Janes version, men det blev aldrig realiseret.

"Warzone" er absolut ikke værd at nævne her.

Med tanke på hvor meget serier som genre har fået løftet niveauet, så er jeg fortrøstningsfuld på vegne af Frank Castle.
Gravatar

#6 Mister Marvel 10 år siden

jeg glæder mig også til disse projekter:-)

Har faith in Marvel:-)

Men håber nu også på Agent Carter:-)
„Be who you want to be, not what others wants to see.``

Skriv ny kommentar: