Okay, hvis vi nu skal være helt ærlige, så ville denne nyhed måske passe bedre ind på en hjemmeside om skibe og/eller USA’s mægtige militær. Men samtidig er nyheden bare så vidunderligt aparte, at vi ikke kan undlade også at smække den her på Filmz.

Se også: Mand må opgive “Star Trek”-lejlighed til 150.000 dollars efter skilsmisse.

USA har netop søsat et helt nyt flådefartøj, USS Zumwalt, som er godt 185 meter langt (og derved USA’s største destroyer), og som samtidig ser temmelig futuristisk ud. Derfor er det jo ganske passende, at skibets kaptajn hedder Kirk. James Kirk. Ja, nøjagtig ligesom kaptajnen i den oprindelige “Star Trek”-serie fra 1960’erne og J.J. Abrams’ to nye film: “Star Trek” og “Star Trek Into Darkness”. Sejt!

Desværre kommer virkelighedens kaptajn Kirk dog ikke til at have Spock som andenstyrmand. Den ære tilfalder i stedet Jeffrey W. Hickox. Så vidt vi ved, optræder der dog ikke nogen Jeffrey Hickox i “Star Trek”…

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Morpheus 10 år siden

Haha, jeg elsker det! Simpelthen for fedt.
Gravatar

#2 Cain 10 år siden

Yay nu kan vi måske få en dybdeborende artikel om hvert enkelt afsnit. Fint nok at være trekkie, men synes det er ved at være lidt plat at bruge filmz som sit personlige trekkie site for pisse ligegyldige nyheder når EB af alle steder kan komme med nyheder før filmz. Måske der mangler lidt fokus. Andmeldelserne er godt nok også på en nedadgående formkurve, Var T2 anmelderen pisse fuld?
Is that my stomach or ypur Ambrocius?
Gravatar

#3 Riqon 10 år siden

#2 -

Jeg tilgiver den, fordi den er så intenderet. Johan formildede mig med sin indrømmelse i første sætning. Og så synes jeg ellers, det er forfriskende, at filmz ikke er så højtideligt.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#4 davenport 10 år siden

2 - Du kan jo bare sende nyheder ind. Det er den måde sitet fungerer på :)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#5 Lawman. 10 år siden

Haha, fed nyhed - og hvem ellers skulle den komme fra:)
Gravatar

#6 Mikkel Abel 10 år siden

davenport (4) skrev:
2 - Du kan jo bare sende nyheder ind. Det er den måde sitet fungerer på :)


Dog må man sige, at Filmz nogen gange tager nogle mærkværdige valg angående hvilke nyheder de mener er vigtige at offentligøre. :)
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#7 HonoDelLoce 10 år siden

Jeg må også sige, at jeg ikke ville have noget imod sådan en nyhed som denne her, hvis blot resten af nyheds-feedet kørte nogenlunde.

Desværre synes det ikke at være tilfældet, og parolen om at "man jo bare kan sende nyheder ind selv" holder cirka nul meter, for det er på ingen måde nyheder, filmz mangler. Tag blot et kig på slettede nyheder og nyheder i kø. Det er decideret latterligt, at rigtige filmnyheder lægger i kø i jeg ved ikke hvor mange dage, mens der findes masser af tid til lige at lægge sådan en nyhed her op.

Jo, jeg synes den er sjov, og jo, jeg kan sagtens se, at der gerne må være plads til sådan noget. Men når der øjensynligt ikke engang er plads til at koncentrere sig om og fokusere på rigtige filmnyheder, så er det s'gu ikke i orden.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#8 Herrguth 10 år siden

#7 Fuldstændig enig!
Gravatar

#9 Riqon 10 år siden

#7 - God pointe. Jeg har for øvrigt selv indsendt nyheder, som var mere relevante end denne, men som blev kasseret for at være irrelevante, så måske jeg burde være mere oprørt, end jeg er :p
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: