Marvel har i flere år leget med ideen om at bringe superheltegruppen “The Inhumans” til live på det store lærred. Og i kølvandet på den enorme succes med superheltegruppen fra ”Guardians of the Galaxy” er projektet nu for alvor ved at skride frem. Det skriver Collider.com

Se også: Se den kasserede superhelt Nova fra “Guardians of the Galaxy”

Ifølge hjemmesiden, vil filmen blive håndteret på samme måde som “Guardians of the Galaxy”. Det vil sige, at det bliver Marvels egen forfatter, Joe Robert Cole, der selv skriver manuskriptet til filmen og derefter placerer det trygt i hænderne på den kommende instruktør.

Nyheden om en filmatisering af “The Inhumans” kommer blot få dage efter, at Vin Diesel på sin officielle Facebook-profil teasede, at han måske har en rolle i det kommende projekt.

”Jeg har en mærkelig fornemmelse af, at Marvel tror jeg er umenneskelig (Inhuman)… haha,” lød hans besked på Facebook.

“The Inhumans” handler om en række primitive homo sapiens, der er skabt igennem eksperimenter foretaget af alien racen Kree. Det er endnu uvist, hvem der skal instruere den kommende superhelte-gruppe.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Hive 9 år siden

Det ville jo også give perfekt mening hvis Vin Diesel skal spille Black Bolt, eftersom han aldrig taler. Det ville gå godt i spænd med hans anden Marvel-rolle som Groot.
Gravatar

#2 dslacker 9 år siden

"en række primitive homo sapiens" ???!!! Æh Det er superhelte vi snakker om = Homo Superior om noget. Black Bolt (Sorte Lyn) er en af de stærkeste karakterer i Marvel-universet.
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#3 Kviesgaard 9 år siden

#2

Jeg studsede også over den sætning, men efter at have studeret både Wikipedia og Marvels egen Wiki, så har jeg fået bekræftet sætningens rigtighed.

Her er lige et par link:

http://en.wikipedia.org/wiki/Inhumans#Fictional_history

http://marvel.com/universe/Inhumans

Bliver spændende og se, hvordan Inhumans kommer til, at tage sig ud på film. Guardians of the Galaxy var slet ikke så ringe endda ( genså den i biografen i går ).
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#4 dslacker 9 år siden

Sætningen er altså stadig forvrøvlet - The Inhumans er IKKE "en række primitive homo sapiens", men derimod afkommet af nogle genetisk modificerede homo sapiens, der tilogmed er blevet yderligere muteret.
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440

Skriv ny kommentar: