Marvel annoncerer ni nye film

Ved en pressekonference tirsdag aften lagde Disney og Marvel alle kortene på bordet omkring deres såkaldte tredje fase i deres filmiske univers. Og det var ikke småting der blev annonceret af præsidenten for Marvel Studios, Kevin Feige.

Se også: Første trailer til Marvels “Avengers: Age of Ultron”.

Foruden “Ant-Man” der allerede er i produktion, vil fase tre indeholde hele ni film.

Vi bringer her en liste over Marvel’s kommende film:

[list]
[li]Captain America: Civil War 6. maj 2016.[/li]
[li]Doctor Strange 4. november 2016[/li]
[li]Guardians of the Galaxy 2 5. maj 2017[/li]
[li]Thor: Ragnarok 28. juli 2017[/li]
[li]Black Panther 3. november 2017[/li]
[li]”Captain Marvel” 6. juli 2018[/li]
[li]”Inhumans” 2. november 2018[/li]
[li]”Avengers: Infinity War”Part I 4. maj 2018, Part II 3. maj 2019[/li]
[/list]

De mest overraskende annonceringer er måske “Black Panther”, “Captain Marvel” og “Inhumans”, der alle har været rygtet rundt omkring, men nu også endelig er blevet bekræftet. Desuden annoncerede Marvel, at Chadwick Boseman skal spille rollen som T’Challa/Black Panther.

Det står også klart nu, at Marvel vil dele den tredje “Avengers”-film op i 2 dele. Filmene vil komme med 1 års mellemrum, hvor filmstudiet vil udgive “Captain Marvel” og “Inhumans” imellem de 2 dele af den tredje “Avengers”-film.

Marvel’s næste film, “Avengers: Age of Ultron” er instrueret af Joss Whedon, der også stod bag den første film, og filmen får dansk premiere den 30. april 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 gladiator 9 år siden

Undrer mig at Iron Man 4 ikke nævnes, da Downey Jr. lige har skrevet under? Måske fordi den ikke hører under "nye"?
Gravatar

#2 SublimeKen 9 år siden

Downey Jr. har skrevet under på at medvirke i Captain America 3: Civil War, ikke Iron Man 4! Iron Man 4 sker ikke før fase 4, hvis den da overhovedet sker!

Gravatar

#3 MonsTruz 9 år siden

Det bliver så godt!
Ved dog ikke helt hvad jeg syntes om at de nu vil have 3 film om året. Det er selvfølgelig meget naturligt de øger mængden, men man skal passe på det ikke bliver for meget af de gode.
Jeg er dog så stor fanboy, at jeg kommer til at klappe i mine små fede hænder uanset hvad.

Ærger mig lidt over der ikke blev plads til en Hulk film i fase 3.
Gravatar

#4 Joeyvind 9 år siden

Er ret vild med titlen Thor: Ragnarok, set fra et Skandinavist synspunkt..

Ser frem til Captain America: Civil War. De to første film var overraskende vellykkede, og slår i min bog alle de seneste Marvel film, med undtagelse fa The Avengers.

Og hvis Benedict Cumberbatch ender med titelrollen som Doctor Strange, kan det kun blive godt..
"You can shoot my body full of holes but you can't kill the spirit of rock 'n roll Baby"..
Gravatar

#5 Chronotau 9 år siden

Hvad man også lige skal have i mente er, at de kun har annonceret de ting der er stensikre, så alt der ikke er 100% afklaret med skuespillerne er ikke annonceret endnu.
Gravatar

#6 Hive 9 år siden

Det bør måske også nævnes at Black Panther får debut allerede i Civil War filmen - og at Kevin Feige svarede lidt drilsk på spørgsmålet om hvorvidt, de har fået forhandlet med Sony om at få Spider-Man med i selvsamme film... et rygte der dermed lever endnu.

Men ja, synd og skam at de ingen planer har med solo Hulk film. En Planet Hulk og efterfølgende World War Hulk ville være fantastisk.
Gravatar

#7 MS84 9 år siden

Lige at for at slå det fast så er Ant-Man sidste del af Phase 2.

Phase 3 vil starte med Captain America: Civil War.
Gravatar

#8 Alex- 9 år siden

Jeg er sgu på. Glæder mig til Infinity War og se hvilken version af historien de løber med.
Krydser mest af alt fingre for at Robert Downey Jr. fortsætte som Ironman igennem hele tredje fase (og for den sags skyld alle de efterfølgende faser ;)). Kunne ellers godt vente med Captain America 3, så hellere Black Panther og Doctor Strange først. Spændende hvis Spiderman rygtet holder vand!
Gravatar

#9 danish99 9 år siden

Wesley snipes burde være Black panther
King
Gravatar

#10 Kviesgaard 9 år siden

Der er der ting og se frem til.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah

Skriv ny kommentar: