Det begyndte som et rygte, som Filmz bragte for en måned siden. Nu kommenterer “X-Men”-instruktør Bryan Singer så på rygtet om, at der planlægges en crossover-film imellem “Fantastic Four” og så “X-Men”. Og han afviser bestemt ikke, at vi får en film, der samler de to universer.

Se også: Rygte: Fox planlægger fusionsfilm med “X-Men” og “Fantastic Four”

Det er længe blevet diskuteret, hvad 20th Century Fox skulle gøre med sine superhelte-franchises for at byde DC Comics med deres kommende “Justice League”-univers og Marvel Studios med deres allerede velfungerende “Avengers”-film op til seriøs dans.

Én mulighed er efter den kommende “Fantastic Four” plus en toer samt “X-Men: Apocalypse” at smide en crossover-film i puljen i 2018:

”Disse idéer er i spil. Det ville være et naturligt match-up, fordi de begge er ensemble-film, og fordi der er en naturlig måde at gøre det på,” siger Bryan Singer til Yahoo.

Samtidig understreger Singer, at intet er fastlagt endnu. Alt afhænger af, hvordan modtagelsen bliver af de kommende film om “Fantastic Four” og “X-Men”:

”Vi bliver nødt til at se, hvordan de klarer sig. Det ville være en fejl bare at sige, at vi gør det. Du bliver nødt til at se, hvordan filmene udvikler sig, før man kan lægge sig fast på noget.”

Fantastic Four” får dansk premiere d. 6. august.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 David Munch 8 år siden

Nej tak. Jo flere superhelte i én film, jo større action CGI helvede plejer det at blive.
Gravatar

#2 Mr AC 8 år siden

Så skal vi se frem til endnu en Doctor Doom oprindelseshistorie, nu med X-men som statister?
I felt a great disturbance in the Force, as if millions of voices suddenly cried out in terror and were suddenly silenced.
Gravatar

#3 Hive 8 år siden

Lad os nu se. Hvis Fantastic Four bliver ligeså stor en stinker, som der er grund til at frygte, så er de næppe dumme nok til at gøre forsøget...
Gravatar

#4 moulder666 8 år siden

David Munch (1) skrev:
Nej tak. Jo flere superhelte i én film, jo større action CGI helvede plejer det at blive.


Enig. X-men i sig selv har sådan set allerede været svært nok at præsentere godt, med det kæmpe helte- og skurkegalleri de har.

Hive (3) skrev:
Lad os nu se. Hvis Fantastic Four bliver ligeså stor en stinker, som der er grund til at frygte, så er de næppe dumme nok til at gøre forsøget...


Nu skal man selvfølgelig være forsigtig med at dømme noget ude på forhånd - men traileren gjorde mig ikke just positivt indstillet.
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#5 zilphs 8 år siden

altså uden at se på det praktiske i at forene de to filmuniverser, så giver det for mig mening idet Sue og Reeds unge nok er den sygeste mutant nogensinde.
Men derfra og så til at få det til at være behagende i filmuniverset, der kan godt være et stykke vej tror jeg
Gravatar

#6 patrickjane 8 år siden

Ser meget frem til den nye F4. Navnlig på grund at det talentfulde cast, samt at de andre 2 film i serien er de værste stinkere ever! Den kan bare ikke blive dårligere, og det trøster jeg mig med:o)
Gravatar

#7 CaGoDa 8 år siden

tror aldrig at der kommer sådanne en film da jeg håber/tror & ønsker at den nye De fantastiske 4 flopper totalt så har det jo haft langt større succes med de nye X-Men film da der er en mere logisk linje i dem

Skriv ny kommentar: