For filmfans af “X-Men” så handler franchisen om de mange mutanter primært om kampen imellem Professor X og Magneto. Imellem blød og hård magt. Men det ændres måske nu med “X-Men: Apocalypse”.

Se også: Ny trailer: Wolverine viser sig i “X-Men: Apocalypse”!

Det skriver The Hollywood Reporter i en analyse af den seneste trailer, der i et kort glimt viser, at Professor X bliver kidnappet af Apocalypse. Dermed overdrages ledelsen af X-Men-mutanterne til Beast og Mystique.

Den udvikling vil i så fald være i fin tråd med tegneserierne, hvor Professor X langt fra altid har haft den samme dominerende position, som tilfældet er i filmene. Her er Charles Xavier blevet skrevet helt ud af hæfterne ved flere lejligheder, hvilket har givet rum til at udforske andre dele af “X-Men”-universet. Og det er måske det, som den seneste trailer lægger op til.

Det vil vise sig, når “X-Men: Apocalypse” får dansk premiere d. 19. maj i 2016.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: