Han har kun kontrakt på én film. Men Matt Reeves har idéer til meget mere end “The Batman”, når det kommer til på ny at udfolde fortællingen om den mørke ridder.

Se også: DC-kilder: Matt Reeves får fuld kreativ kontrol over “The Batman”

Således har instruktør Reeves allerede idéerne til, hvordan fortællingen om Batman kan fortsætte efter “The Batman”, der dog har hans primære fokus:

”Jeg har idéer til en udvidet storyline, men altså det vigtigste er bare at få begyndt… Du bliver nødt til at begynde med én. Du ved, du bliver nødt til at begynde med en historie, der sætter noget i gang,” siger Matt Reeves til Fandango.

Reeves overtog “Abernes planet”-serien med “Revolutionen”, som han nu selv følger op med “Opgøret”, der afrunder prequel-trilogien om aben Caesar.

Så det er næppe usandsynligt, at vi på samme måde får en ny trilogi om Batman.

“The Batman” forventes at få premiere d. 5. oktober i 2018.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: